MT Højgaard har vundet en renoveringsopgave på 192 boliger for Frederikshavn Boligforening. Det er en opgave på en hovedentreprise til en værdi af knap 92.000.000 kr.

Bebyggelsen Lindebo trænger til en opgradering. MT Højgaard er blevet tildelt opgaven, som skal renovere bebyggelsen, der består af to typer bygninger, henholdsvis gårdhavehuse og etageblokke med lejligheder.

Stor erfaring med renovering

MT Højgaard har udført renovering af boliger over hele landet i mange år. Senest har entreprenøren afleveret 600 gennemrenoverede almene boliger i Vejle, og de glæder sig nu til at igangsætte arbejdet med at renovere de 192 boliger i Frederikshavn.

Det er en opgave, vi har stor erfaring med. Vi har både murere og tømrere i vores egenproduktion, og det giver en tryghed både for bygherre og for os, at vi ved, at det er erfarne og kompetente folk, som har udført denne type opgave mange gange“, siger Lasse Sloth Andersen, afdelingsdirektør i MT Højgaard.

Behov for tilgængelighedsboliger

Bebyggelsen er opført i 1973, og den trænger til en opdatering til nutidige krav og behov. Blandt andet sikres det, at der etableres tilgængelighedsboliger, så boligforeningen kan tilgodese beboere med eksempelvis gangbesvær eller handicap. Således bliver boligerne i stueetagen i ni blokke lavet om til tilgængelighedsboliger, og det samme bliver 24 af gårdhavehusene.

Det samlede arbejder omfatter delvis renovering af klimaskærm med udskiftning af tage på gårdhavehusene, en reetablering af teglfacader ved indblæsning af supplerende isolering samt udskiftning af enkelte sten og omfugning i fuldt omfang.

MT Højgaard har sammen med Frederikshavn Boligforening fundet nye løsninger, som optimerer byggeriet på energiforbrug og levetid. Det betyder blandt andet, at bygningerne også får nye tage og nye facader med bedre isolering.

Ser frem til samarbejdet

Frederikshavn Boligforening ser frem til samarbejdet og til at kunne levere istandsatte boliger til beboerne:

Vi har valgt MT Højgaard til at renovere Lindebo, både fordi de kommer med den bedste pris på opgaven, og fordi de har stor erfaring med denne type opgaver, hvilket har været en væsentlig forudsætning for at tildele dem opgaven“, siger Kim Madsen, direktør i Frederikshavn Boligforening.

Tidligere artikelEt af Norges største byggerier nogensinde skal have 3.000 kvadratmeter dansk termoglas
Næste artikelMedarbejderstaben udvides hos HK Byg