Dukketeater, guitarspil og masser af andre aktiviteter med Københavns Havn som hovedperson. D. 27.-28. august løb den årlige Kulturhavnsfestival af stablen langs vandet ved de nye havnekvarterer i Københavns Havn. En begivenhed, der hylder og sætter spot på havnens ændring til et kulturrum. Og som bifigur til at give en ekstra dimension til stemningen: blå PVC-plast i strimler på gadelygterne. 

På overfladen er det blå PVC-plast i strimler et simpelt element, men for Nanna Krog Christensen, grafisk- og pladsdesigner på Havnekulturfestivalen, gemmer der sig mange designkrav og overvejelser bag valget:  

”Der er enormt meget blåt i identiteten, og generelt skulle elementet udfolde hele den visuelle identitet for festivalen. Så vores fornemste opgave var at skabe få atmosfæriske elementer, der repræsenterede identiteten og harmonerede med vandet,” fortæller hun. 

Det var dog lettere sagt end gjort – funktionen skulle også spille. For med en placering ved havnen og i det danske klima krævede materialet også en vis robusthed – særligt med ønske om bæredygtighed:  

”Det skulle kunne hænge i højden og klare vind og vejr, hvis det endte med at stå ned i stænger. Vi ville også gerne bruge det år efter år,” forklarer Nanna Krog Christensen.  

Valget faldt derfor på blå PVC-plast i strimler. Materialet, der ellers bliver forbundet med fabrikshaller og slagterier, opfyldte kravene om den nødvendige farve, slidstyrke og ønsket om genbrug.  

Valget af PVC-plast blev taget rigtig godt imod 

Og det blå PVC-plast i strimler på gadelygterne var bestemt en succes. Som Nanna Krog Christensen siger: ”Det medvirkede til en festlig stemning på pladsen og skabte sammenhæng. De hang højt oppe, så de kunne ses langt væk. Der hang de så og blafrede i vinden.”  

De mange mennesker, der gik tæt forbi dem, fik en god oplevelse. Så god, at Nanna Krog Christensen endda hørte en forbipasserende sige, at ”det kunne være endnu flere steder.” 

InduDoor tilpassede sig deres tanker 

At finde deres specifikke ønske om blå PVC-plast var en udfordring. Og Nanna Krog Christensen måtte på Google: ”Jeg søgte lang tid på nettet og stødte så på noget tilsvarende, som InduDoor havde lavet til Roskilde Festival.” 

Hun fik kontakt med seniorrådgiver og produktspecialist Martin Dufresne og derefter startede en tæt dialog: ”Jeg havde en idé til det, og Martin kom med inputs og anbefalinger, og vi blev enige om at skære det til, svejse det samt sætte ring i dem.”  

Senere i forløbet sendte Martin Dufresne en prøve til Nanna Krog Christensen, som tog det med ud i vejret og så, hvordan det reagerede. Det var en succes, og de blev derefter enige om at producere strimlerne. Hun bestilte 13 af dem i alt og kunne sagtens finde på at bestille flere.  

Nanna Krog Christensen runder af med rosende ord om samarbejdet: ”Jeg kan kun anbefale InduDoor. Det har været et virkelig godt samarbejde med Martin. Han vidste, hvad der var muligt, og generelt har jeg kunnet trække på en kæmpe ekspertise.” 

Foto: Morten Møller

FAKTA – INDUDOOR 

InduDoor tilpasser PVC-plast efter dine ønsker. Det kan fx være som plaststrimler, bændelgardiner, eller hvis du har en tredje idé til udformningen. Og du kan få dem leveret uanset om, du bor i København, Aarhus, Odense eller resten af landet samt Færøerne og Grønland. Læs mere om dem på deres profilside og deres hjemmeside. 

 

 

Tidligere artikelDS Smith vinder tre ScanStar priser
Næste artikelKøbenhavns Kommunes andet forsøg på at overtage Borgergården i retten fejler