For anden gang har Fogedretten givet Københavns Kommune afslag på øjeblikkeligt at overtage Byggeselskabet Borgergården i hjertet af København. Og mens beboerne venter på at få striden om Borgergården afgjort i retten, truer kommunen beboerbestyrelsen med erstatningsansvar.

Københavns Kommune havde deponeret 1,2 millioner kroner på en konto og forventede at kunne overtage nøglerne til ejendommene og i øvrigt agere som rette ejer af Borgergården uden en retssag.

Men torsdag den 28. september gav Fogedretten så Borgergården medhold og afviste sagen med den begrundelse, at det var betænkeligt at fremme sagen i lyset af sagens tunge materielle aspekter.

Borgergårdens advokat Henrik Græsdal med speciale i kommuners retsforhold udtaler:

“Nu har Københavns Kommune to gange forsøgt at få Fogedrettens bistand til at sætte sig i besiddelse af ejendommene og sætte Borgergården ud af ejendommene ved en umiddelbar fogedforretning. Københavns Kommune ønskede blandt andet ved indsættelsen at fremstå som adkomtshaver uden at være ejer. Det rejste selvsagt en række uoverskuelige fogedretlige problemstillinger. Det var fogedretten enig i.

Hertil kommer, at fogedretten konstaterede, at der under sagen skal tages stilling til gyldigheden af deklarationerne, herunder om deklarationerne er ugyldige som følge af aftaleretlige eller kommunalretlige regler. Det skal endvidere vurderes, hvilken betydning ikrafttrædelsen af lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri forud for deklarationernes underskrift og tinglysning har for deklarationernes gyldighed. Fogedretten lagde vægt på, at dette spørgsmål ikke er afklaret i retspraksis.

“Det var fint at få medhold i Fogedretten også denne gang. Det har styrket min tiltro til retssikkerheden i Danmark.”

Københavns Kommune har ved advokatfirmaet Poul Schmidt, der også virker som Kammeradvokat for Staten, endvidere anmodet Ankestyrelsen om at sætte sagen i bero.

Borgergården havde håbet, at Ankestyrelsen, der er Statens tilsyn med kommunerne, ville afgøre sagen allerede i september. Det ville have givet Borgergården en hurtig og billig måde at få afklaret sagens principielle spørgsmål på.

Men her fulgte Ankestyrelsen kommunens advokats råd og traf afgørelse om at afvente domstolenes stillingtagen.

Borgergårdens bestyrelse har haft vanskeligt ved at forstå, hvordan statens faste advokatforbindelse kan repræsentere en kommune i en klage over kommunen hos statens tilsyn, Ankestyrelsen.

Principiel boligsag
Derudover har Kammeradvokaten to gange været i fogedretten for at blive sat i besiddelse af ejendommene. Det er kombineret med, at der er sendt breve til de enkelte bestyrelsesmedlemmer, hvor der varsles et erstatningsansvar, hvilket lægger et voldsomt pres på bestyrelsesmedlemmerne.

Henrik Græsdal udtaler:

“Sagen er principiel og vil få stor betydning for alle boligselskaber i Danmark og derved også for mange danske lejere. Det er anerkendt af Fogedretten, at dette spørgsmål ikke er afklaret i retspraksis. Sagens kerne er, om Københavns Kommune på trods af et forbud mod at drive boligudlejning for almindelige mennesker, jf. lov om boligbyggeri fra 1959, kan omgå dette forbud ved at indgå en privatretlig aftale om hjemfaldspligt (deklarationer) i strid med lovgivningen. I modsætning til for eksempel Grønland har danske kommuner ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kunnet drive almindelig boligudlejning siden 1. april 1959. Borgergårdens hjemfaldspligtsklausuler er fra efter 1. april 1959.

Borgergårdens beboere består af almindelige mennesker, der ikke kan opsiges. De er i kerneområde af den gruppe, der ikke er hjemmel til at bygge boliger til for kommuner. Derved vil Københavns Kommune ved en overtagelse af ejendommene handle i strid med lov om boligbyggeri, idet kommunen ikke har hjemmel til overtagelsen.

Det principielle i sagen er endvidere, om Indenrigsministeriets praksis for undtagelser, hvorefter der er en snæver ulovbestemt hjemmel til at bistå særlige grupper med at skaffe boliger, herunder at udnytte utilsigtet overkapacitet, kan anvendes i denne situation, herunder om lovgivningen er udtømmende og i bekræftende fald, om „ulovlig drift“ af en almindelige boligudlejning kan begrundes ved, at driften bliver lovlig om en årrække, f.eks. 20-30 år.

Det vil i så fald give kommuner mulighed for ved hjemfaldspligtsklausuler at opbygge en portefølje af udlejningsejendomme inden for en årrække, uagtet at der ikke er hjemmel efter lov om boligbyggeri.”

Kampen for Borgergården
Beboerne i Borgergården, der altid har været drevet som en almennyttig boligafdeling under Lejerbo, og oprettet som afdeling 36 under Lejerbo, havde efter forhandlinger med Teknik og Miljø Forvaltningen ved Københavns Kommune fået tilsagn om også formelt at blive omdannet til en afdeling under en almennyttig boligorganisation.

I øvrigt helt i tråd med den erklærede boligpolitik fra politikerne fra Rådhusets ledende partier. Her var Danmarks Almene Boliger BL/ Landsbyggefonden LBF indstillet på at betale for frikøbet på formentlig omkring 300 millioner kroner, og beboerne ville have en aftalt huslejestigning på henholdsvis 10-20-30 kroner over de kommende tre år.

Alle parter var med i aftalen, herunder Økonomi Forvaltningen, der anmodede om, at der blev betalt for udskydelse i 1 år, så Staten kunne tages i ed. Da rabataftalen er hjemlet ved lov, burde det være en formalitet.

Men ved årsskiftet 2023 blev beslutningen pludselig omstødt af økonomiforvaltningen. Det skyldes antageligvis, at Økonomi Forvaltningen kunne få mere ud af et salg til anden side.

Trusler mod bestyrelsen
Talsmand for bestyrelsen, Jesper Valentin mener, at Københavns Kommunes måde at håndtere sagen på er kritisabel:

“Jeg og resten af bestyrelsen blev i den seneste stævning og processkrift fra Kammeradvokaten truet med, at vi personligt kan blive holdt økonomisk ansvarlige for kommunens tab ved en forsinkelse af overtagelse af ejendommen. Det er ret rystende,” fortæller Jesper Valentin, som mener, at kommunens forvaltning håner demokratiet ved ikke at respektere de fundamentale tvivlsspørgsmål, som beboerne har rejst i forbindelse med sagsanlægget:

“Vi er jo bare syv helt almindelige beboere i ejendommen, som er valgt på demokratisk vis til en bestyrelse, hvor vi ulønnet prøver at gennemføre generalforsamlingens beslutninger. Men den proces oplever vi slet ikke, at Københavns Ejendomme og Indkøb respekterer, når de på denne her måde stævner os og truer os på vores personlige økonomi,” udtaler beboerbestyrelsens talsmand Jesper Valentin.

Borgergårdens beboere har hele foråret forsøgt at råbe politikerne i Enhedslisten og Socialdemokraterne i Københavns Kommune op om, hvorvidt beslutningen om at hjemtage Borgergården er i overensstemmelse med partiernes erklærede politiske ønske om at sikre københavnske borgere flere billige boliger. Kommunen har allerede anvisningsret til 50% af Borgergårdens lejligheder, men vil efter et køb kun lovmæssigt kunne henvise borgere med meget store udfordringer til en lejlighed i bebyggelsen.

“Som privat boligselskab fra 1959 er Borgergården i centrum af København et eksempel på  en bebyggelse, hvor en meget broget gruppe af beboere stadig har råd til at bo. Og det er det vi kæmper for at bevare”, udtaler Jesper Valentin, der er talsmand for beboer-bestyrelsen.

Tidligere artikelBlå PVC-plast gav ekstra lag til atmosfæren ved Københavns årlige Kulturhavnsfestival 
Næste artikelVismænd ser større økonomisk råderum end ministerium