Foto: PR, Brandvæggene fra Xella.
Det nye hovedsæde for Tjellesen Max Jenne (TMJ) står snart klar til indflytning, og ud over kontorlokaler byder bygningen på helt nyt automatiseret distributionslager. Bygherren Logistic Contractor har nøje udvalgt alle byggematerialer, så de danner optimale fysiske rammer om virksomheden.
Ved årsskiftet overdrager Logistic Contractor nøglerne til sit seneste projekt i Høje Taastrup til Tjellesen Max Jenne (TMJ), som hidtil har haft adresse i Rødovre. Byggeriet omfatter 1400 kvadratmeter kontorlokaler og et 6500 kvadratmeter højteknologisk distributionslager. I denne forbindelse skal den øgede automatiseringsgrad være med til at øge effektiviteten på lageret og dermed bidrage til at fremtidssikre medicinalgrossistens distribution af medicin til apoteker og hospitaler på hele Sjælland.
Materialer udvalgt med omhu
Logistic Contractor, som oprindeligt købte den 21.000 kvadratmeter store grund af Høje Taastrup kommune, er specialister i projektering og opførelse af lagerhaller. Derfor er der fra starten blevet tænkt grundigt over valget af alle byggematerialer, så TMJs medarbejdere og processer understøttes bedst muligt af de fysiske rammer.
“Det nederste af væggene er fx udført i beton, så de kan holde til påkørsler og andre typiske situationer på et lager. Derudover valgte vi brandvægge i porebeton, da de er brandsikre og lette. Lokalerne kræver netop en løsning, hvor stålbjælkerne ikke skal bære så meget, og jo tungere vægmaterialerne er, jo større belastning udsættes bjælkerne for. Derfor var porebeton et godt valg”, understreger projektleder Jonas Ganefalk hos Logistic Contractor og fortsætter:
“Porebeton er samtidig en utroligt effektiv løsning med god økonomi i. Bygningen er konstrueret til at kunne opfylde TMJs behov på langt sigt og skal blandt andet understøtte overgangen fra manuelle til mere automatiserede processer på lageret”.
En økonomisk fordelagtig måde at bygge på
Til det topmoderne distributionslager har Xella, som er førende leverandør af effektive og bæredygtige byggesystemer, leveret i alt 1500 kvadratmeter brandvægselementer. De er klassificeret i brandklasse REI-120-M, som ofte foreskrives af brandingeniører.
Det er det svenske entreprenørvirksomhed Orren Entreprenad, som har monteret elementerne.
“Lagerhaller skal afgrænses med brandvægge, som oftest fordi kontor og lager ligger lige op ad hinanden. Og selv om regler og krav til brandsikkerhed ikke er ens i de nordiske lande, er Hebel brandvægselementer en lige konkurrencedygtig løsning i hele Norden. Derudover er der ikke mange valgmuligheder, når man skal bygge brandvægge med klassificeringen REI-120-M, uanset hvor du bygger”, fortæller adm. direktør Roland Bock og fortsætter
“Brandvæggene på TMJs nye distributionslager er ikke kun bæredygtige og stabile. Vi kunne også montere dem hurtigt, omkring 100-150 kvadratmeter om dagen. Men ud over de praktiske detaljer kan man kigge på de totale omkostninger ved at anvende Hebel, både når det gælder levering og montering. Her er løsningen meget økonomisk fordelagtig”, slutter han af.