Foto: Teknologisk Institut // Lies Vanhoutteghem, specialist ved Teknologisk Institut
Lies Vanhoutteghem, specialist ved Teknologisk Institut, opfordrer til, at man supplerer de simple fugtberegninger med detaljerede beregninger af fugt- og temperaturforhold i konstruktionen, hvis man vil undgå fugtproblemer på grund af fugtophobninger eller indbygget byggefugt.
Det skulle være så godt, og så er det bare noget skidt. En sætning som desværre fortsat er yderst relevant i byggebranchen, hvor fugtskader i både nybyggeri og renoveringsprojekter udfordrer.
Ifølge Lies Vanhoutteghem, specialist fra Teknologisk Institut, kan det lade sig gøre at undgå fugtskader. Det kræver, at man i særlige tilfælde gør brug af detaljerede dynamiske fugtsimuleringer, også kaldet hygrotermiske simuleringer, og ikke kun nøjes med simple stationære beregninger baseret på eksempelvis Glasers metode.
“Fugtskader, som opstår på grund af fugtophobning eller indbygget byggefugt, kan have forskellige årsager. Vi ser mange eksempler, hvor man med fordel kunne have anvendt hygrotermiske simuleringer, som viser for hver time hvordan fugtfordelingen ændrer sig i en konstruktion. Med simple beregninger får man ganske enkelt ikke et komplet billede af de fugtudfordringer der findes”, forklarer Lies Vanhoutteghem.
Vær særligt opmærksom på lette facadekonstruktioner
Lette facader er et af de områder, hvor der kan opstå problemer.
“Lette facader er en fugtteknisk god løsning, når de er projekteret hensigtsmæssigt. Desværre ser vi ofte problemer med løsninger der ellers fungerer. Problemerne kan skyldes, at der er anvendt et nyt materiale, at samlingsdetaljerne ikke er udarbejdet godt nok, eller at nogle grundregler simpelthen ikke bliver overholdt. Det kan være i forholdet mellem diffusionsmodstand af materialerne på den varme side af konstruktionen versus på den kolde side”, forklarer Lies Vanhoutteghem.
Hun understreger, at også selve håndteringen i forbindelse med levering af materialerne på byggepladsen, har stor indflydelse på fugtforholdene i konstruktionen. Der skal blandt andet tages hensyn til hvor meget, eller hvor lang tid, vindspærren vil blive udsat for regn og UV-lys under opførelse af byggeriet for at kunne vælge et hensynsmæssigt vindspærremateriale og konstruktionsopbygning. Derudover er det vigtigt at indregne tilstrækkelig udtørringstid for de forskellige materialer, så man dermed undgår indbygget byggefugt, og dertil større risiko for fugtskader.
Her kan det gå galt
Som konkret eksempel, nævner Lies Vanhoutteghem et eksempel, hvor der tydeligt kan ses at der er blevet konstateret skimmelvækst i en let facadekonstruktion. Skimmelvæksten er på lægterne og bagsiden af en træplade med påmonteret vindspærredug.
Foto: Teknologisk Institut // Her ses skimmelvækst på lægtekonstruktionen bag vindspærren i en let facade.
“Opbygningen bestod af en bagvæg af porebeton, 250mm isolering, træplade, vindspærre (dug), ventileret hulrum og lodret bræddebeklædning. Bredde af hulrum samt afstand mellem lodret beklædning fulgte alle grundreglerne. Men fordi der blev brugt en træplade bag vindspærren, i kombination med en bagvæg af porebeton, blev den samlede vanddampdiffusionsmodstand af materialerne på den kolde side af konstruktionen højere end den på den varme side – hvilket er omvendt af anbefalingerne”, siger Lies Vanhoutteghem.
Hun forklarer, at beregninger baseret på eksempelvis Glasers metode ikke havde vist denne risiko for kondensdannelse og derfor heller ikke risiko for skimmelvækst. Det skyldes, at disse metoder kun tager udgangspunkt i en stationær beregning af risiko for kondensdannelse, baseret på månedsgennemsnitlige temperaturer og relative fugtigheder. Dermed medtages der i de simple beregninger ikke sol- og regn påvirkning eller materialernes fugtindhold, samt håndtering af opfugtning, eksempelvis gennem kappilarsugning.
Materialernes fugtindhold, og hvordan de optager/afgiver fugt, er særlig vigtigt hvis man ønsker at undgå fugtskader gennem fugtophobning eller indbygget byggefugt, hvortil man derfor skal planlægge tilstrækkelige udtørringstider. Porebeton bliver ofte leveret meget vådt på byggepladsen. Når konstruktionen ikke er projekteret til at kunne tørre helt ud, så er der høj risiko for skimmelvækst.
“Vores efterfølgende detaljerede simuleringer viste netop høj risiko for skimmelvækst på lægterne og bagsiden af træpladen. Og dermed er pointen, at man kunne have undgået fugt- og skimmelproblemerne ved at lave en hygrotermisk simulering allerede i projekteringsfasen, både med henblik på materialevalg og konstruktionsopbygning og i forhold til planlægning af udtørringstider”, slutter Lies Vanhoutteghem.
Om projektets resultater
Resultaterne er udarbejdet i udviklingsprojektet ”Byens Bygninger”, som er finansieret af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, hvor Teknologisk Institut har arbejdet med kortlægning af problemer og dertilhørende muligheder for at undgå fugt i lette facader ved anvendelse af simuleringer. Denne kortlægning og undersøgelse af mulighederne peger på, at virksomhederne har mulighed for at undgå fugtproblemer hvis de foretager detaljerede hygrotermiske simuleringer allerede i designfasen af deres byggeprojekter.