Home Lite A/S Belysning med fokus på bæredygtighed og DGNB-byggerier

Belysning med fokus på bæredygtighed og DGNB-byggerier

0
14

Den Nordjyske belysningsvirksomhed LITE A/S, har netop lanceret endnu et produkt i den bæredygtige ECOLITE-serie. Produktserien sætter fuld fokus på mennesker og miljø, som dertil giver point i DGBN-regnskabet.

Produkterne i ECOLITE-serien er skabt med vision om bæredygtige belysningsprodukter, som samtidig danner ramme om god belysning i mange anvendelsesområder – herunder skoler, kontorer og i plejesektoren. Det gode lys skabes bl.a. gennem indirekte belysning, lav blænding, mange former for dæmp og dagslysstyring. Alt sammen for at kunne give det optimale lys, til det individuelle anvendelsesområde. Bæredygtigheden sikres ved genanvendelige materialer, nem adskillelse gennem modulopbygning og produkter, som enkelt kan opgraderes.

Indtil nu har ECOLITE-serien bestået af to armaturer til indbygning i systemlofter samt en pendellampe. Med det nyeste skud på stammen, ECOLITE CIRCLE, favner produktserien endnu bredere. Produktet er som standard et indbygningsarmatur, men er skabt med muligheden for både at kunne påbygges og nedhænges ved hjælp af stilrent tilbehør.

Dansk design i tæt samarbejde

ECOLITE CIRCLE er skabt gennem et stærkt samarbejde med danske Pilgaard Design Studio, som har designet armaturet med afsæt i LITE’s innovative måde at tænke bæredygtig belysning. Esben Pilgaard Jørgensen, fra Pilgaard Design Studio fortæller: ”Jeg er stolt over, at jeg som designer kan bidrage til den grønne omstilling og det gode indeklima. Der især er parametre, som LITE A/S er frontløber på at bidrage til.

Jeg har designet, og i samarbejde med LITE har vi udviklet et armatur, som ikke kun er innovativt på den indirekte belysning, men også innovativt i måden den monteres på, og derved kan anvendes i flere forskellige settings.”

ECOLITE og DGNB-byggeri

Til trods for, at sløret kun lige er løftet for ECOLITE CIRCLE, er produktet allerede inkluderet i sit første store DGNB-byggeri – nemlig Vrå Skole & Børnehus. Et stort byggeri i Hjørring Kommune, som er tegnet af AART Architects. Byggeriet bliver DGNB-guld certificeret, og hertil bidrager ECOLITE CIRCLE på flere parametre, bl.a. gennem indirekte belysning og lav blænding, som derfor bidrager til det gode indeklima.

Derudover er ECOLITE CIRCLE et modulopbygget armatur, og er udarbejdet af genanvendelige materialer. Produktet kan på enkelt vis adskilles og opgraderes uden brug af værktøj, for at give armaturet en lang levetid, og dermed sikre det cirkulære kredsløb.