Henrik Buchardt, 47 år, er pr. 1. oktober 2020 ansat som serviceleder hos den tekniske servicepartner Integos afdeling i Viborg inden for installation og service. Henrik kommer senest fra en stilling hos Intego som teknisk serviceleder, og han har derfor været en del af virksomheden siden januar 2020.

Han har en baggrund som elektriker og el-installatør og har tidligere arbejdet som projektleder hos Mariendal El-Teknik A/S og Caverion. Henrik vil med sin erfaring og kompetencer bidrage positivt til den fortsatte udvikling og vækst af Intego.

Henrik bor i Næsborg, der ligger udenfor Løgstør.