Foto: PR// OKNygaard
OKNygaards næste mål for drifts- og vedligeholdelsesaktiviteterne på Sjælland er en årlig omsætning på 160 mio. kr. OKNygaards væksten er koncentreret i og omkring København, hvoraf den nye afdeling i Fabriksparken i Glostrup fra første dag får en omsætning på 42 mio.
”København er en vækstdynamo med mange spændende opgaver, som kræver både anlægs- og driftskompetencer. OKNygaard har i modsætning til de fleste andre anlægsgartnere samlet kloak, anlæg, klimaløsninger, plantepleje, drift og vedligehold samt glatførebekæmpelse i en og samme virksomhed. Det betyder, at vi kan levere en komplet pakkeløsning; bl.a. ser vi et stort potentiale i drift og vedligehold af de mange nye klimaanlæg, som etableres i hovedstaden”, udtaler adm. direktør Ole Kjærgaard, OKNygaard.
De opgaver, der bedst løses fra afdelingen i Glostrup, er opgaver som pleje og vedligeholdelse af grønne arealer for hospitalerne i Region Hovedstaden eller kirkegårde samt parkområder i Frederiksberg Kommune. De to kontrakter udgør tilsammen en årlig omsætning på 17 mio. kr. og løber i 6 år.
”Der stilles nye bæredygtighedskrav til de store offentlige kontrakter, hvor eldrift og pesticidfri ukrudtsbekæmpelse er på vej til at blive standard. Det kræver investeringer i alt fra små elbiler til batteridrevne maskiner samt nye metoder til ukrudtsbekæmpelse. Vi har erfaringen og kapaciteten til at løse opgaverne, og med den nye placering i Glostrup kan vi samtidig reducere både kørselstiden og miljøbelastningen”, forklarer områdedirektør Kim Aaskov, OKNygaard Drift Danmark.
De første medarbejdere er flyttet ind i den nye afdeling i Glostrup, som forventes at være i fuld drift i løbet af februar.
Fakta
- OKNygaard er landsdækkende og arbejder fra 12 adresser i Danmark. Virksomhedens samlede omsætning ligger i niveau 650 mio. kr.
- OKNygaard servicerer det sjællandske drifts- og vedligeholdelsesmarked fra både, København, Nordsjælland og Sjælland
- Niels Anker, Afdelingschef fra OKNygaard i Borup har det samlede ansvar for Københavnsafdelingen og den sjællandske afdeling i Borup, mens afdelingschef Stig Olesen fra OKNygaard i Aalborg er tiltrådt som ny afdelingschef i Farum.