Den nye fjordby Lier-Drammen vil strække sig langs 2,5 km af Drammensfjorden. En datadrevet projekteringsproces med omfattende sol-, skygge-, og vind-simuleringer har dannet et optimalt afsæt for design af det 940.000 m2 store udviklingsområde.

Fjordbyen i Lier-Drammen er det største igangværende byudviklingsprojekt i Norge. Det består af i alt ti delområder, der svarer til strækningen fra Sjællandsbroen til Fisketorvet i Københavns Sydhavn.

Udviklingsplanen danner fundamentet for omdannelsen af det tidligere industriområde til en levende, urban fjordby med 740.000 m2 boliger, 160.000 m2 erhverv og 40.000 m2 offentlige bygninger. Området skal huse 16.000 indbyggere og 16.000 arbejdspladser i alt, inklusiv det nye sygehus i Drammen.

Innovative digitale værktøjer har været helt centrale i designprocessen og gjort det muligt at simulere forskellige løsninger for at teste og forløse det fulde potentiale i projektet. Det har skabt et godt grundlag for at kunne designe et bæredygtigt miljø med høj livskvalitet for de mennesker, der skal bo og arbejde i den nye fjordby.

Etablering af maskinrummet

Som et første skridt i processen blev der skabt en fælles digital platform og en plan for samarbejdet med bygherre. Fælles relations- og styringsværktøjer, fildelingsstrukturer og en digital 3D-model med de ønskede parametre blev bygget og anvendt i en åben planproces. Krav og retningslinjer til blandt andet volumen, udnyttelsesgrad, solforhold, minimum udendørs opholdsareal (MUA), dagslysfaktorer og mål for bæredygtighed, blev lagt ind som præmisser i systemet.

Når først dette digitale maskinrum er bygget op, kan forskellige løsninger let og præcist simuleres, og det er forholdsvis enkelt at teste muligheder og foretage justeringer. Vejareal- og mobilitetsløsninger, sol- og støjforhold, bygningers volumen og højde samt gader- og uderums bredder kan optimeres i forhold til de parametre og krav, der er fastlagt som præmisser.

Modellen har i det konkrete tilfælde medvirket til at opnå det ønskede arealtal og den bebyggelsesgrad, der indgår i bykonceptet. Desuden anvendes modellen blandt andet til trafiksimulering for helårstrafikken; herunder parkeringskrav og andre retningslinjer fra det norske vejvæsen.

  • Det digitale maskinrum har sikret et godt beslutningsgrundlag, der minimerer risici. I et så omfattende et projekt som dette er der mange parametre at holde styr på. Derfor skal vi have 100 pct. tillid til, at alle informationer og indsigter er korrekte. Det giver en væsentlig hurtigere vej til målet og meget større sikkerhed for, at projektet i sidste ende vil indholde de ønskede kvaliteter og er gennemførligt, forklarer Geir Hagehaugen fra Eidos Eiendomsutvikling AS.
  • De digitale processer har gjort det muligt at arbejde smartere, og de har været stærkt medvirkende til at lægge fundamentet for det gode liv i den nye fjordby. Vi blev inddraget tidligt i projektet og kunne dermed give den bedst mulige rådgivning, som vil give størst effekt i projektet. Dermed har vi sammen med bygherre kunne sikre den optimale balance mellem høje miljøambitioner, økonomisk rentabilitet og social bæredygtighed i projektet, forklarer Camilla Aakre, chef for boligudvikling i LINK Arkitektur.

Parametrisk design – en vigtig designmetode i planlægningsfasen

Fjordbyen skal indeholde en bred vifte af bygningstypologier, og blågrønne strukturer vil være fremtrædende. I den parametriske model er der derfor blevet taget hensyn til, at flest muligt har udsigt til naturkvaliteterne i området, såsom havudsigt og et view over parken samt andre blå og grønne områder. I designprocessen er parametrisk design anvendt som det primære værktøj til optimering af lokalt klima, sol og skygge. Yderligere vejledninger og retningslinjer for blandt andet boligkvalitet, typologi og designprincipper er beskrevet i et særskilt kvalitetsprogram.

Mikroklimaanalyser sikrer godt byliv

Mikroklimaanalyser blev gennemført i planlægningsfasen, da området skulle vurderes, og projektets retningslinjer blev fastsat. Det handlede blandt andet om at skabe de mest attraktive arealer omkring boligerne, herunder optimal placering af parker, pladser og mødesteder, udnyttelse og beplantning af udearealerne, samt den rigtige dimensionering af udearealerne, der skal sikre, at boligerne ikke kaster for meget skygge, og at du opnår den bedste udnyttelse af dagslyset i løbet af dagen.

Tidligere artikelIndendørs GPS guider lagermedarbejdere hos dansk underleverandør til vindmølleindustrien
Næste artikelByggeriet føler sig ikke klædt nok på til bæredygtighed