Den samlede anlægssum oplyses ikke, men totalentreprisen bliver største ordre til dato hos KT Erhvervsbyg A/S. I alt bygges 16.346 m² robotlager i to etaper i en partnering aftale. Det store robotlager skal leveres på rekordtid: bare ni måneder fra underskrift til færdig bygning.

KT Erhvervsbyg A/S har underskrevet kontrakt på et stort robotlager til Proshop. Det er sidste års Black Friday salg, der har initieret udvidelsesplanerne hos Proshop, der igen udvider sit robotlager i Højbjerg i den sydlige del af Aarhus. Med vækstrater på op til 29% de seneste år skal Proshop sikres de mest optimale lagerforhold.

Hos KT Erhvervsbyg A/S, der skal levere det nye lagerbyggeri på rekordtid, er netop Black Friday en afgørende deadline.

Vi projekterer byggeriet sådan, at ”Autostore” bliver færdig til Black Friday den 27. november. Vi kan så gøre kontorfaciliteterne færdige op til jul. Det er et spændende og kæmpe stort projekt – vores største ordre til dato. Vi har altid arbejdet godt sammen med Proshop og glæder os til at levere det nye lager på rekordtid”, fortæller Per Henriksen, CEO og partner i KT Erhvervsbyg A/S.

Første spadestik efter samfundets nedlukning

Det er tredje gang Proshop vælger KT Erhvervsbyg A/S som byggepartner. ”Vi har valgt dem, fordi de gør det godt og fordi man kan stole på dem”, siger Poul Thyregod, stifter og arbejdende bestyrelsesformand og fortsætter: 

Det bliver vores ”første spadestik” til at få samfundet op at køre igen efter nedlukningen. Det er altafgørende, at vi hurtigt får sat gang i samfundshjulene igen. Vi tror på fremtiden og har gode vækstrater bag os. Vi var en pioner indenfor internethandel tilbage i 1996, så vi har aldrig været bange for at gå forrest. Med det nye lager tripler vi nu vores centrallager og får Danmarks største robotlager. Proshop har i dag 42.000 lokationer – med det nye robotlager får vi rammerne til 200.000. Dermed geares vi også til fremtidige spidsbelastninger som f.eks. Black Friday, hvor vi har 10 gange så mange ordrer som på en almindelig fredag”, fortæller han.

To tredjedele af det nye superlager bliver optimeret med lagerrobotter. Allerede i uge 36 påbegyndes opbygningen af robotterne. Proshop står således overfor et kæmpe stort logistikprojekt. 

Det bliver et best practise eksempel på, hvordan man kan bygge, flytte og være klar på rekordtid.  Der er mange underleverandører, snitflader og processer, der kører samtidig. Vi skal der udover også pakke ned og flytte, så vi er 100% klar den 27. november – og være top tunet når julehandlen begynder”, slutter Poul Thyregod.