Foto: Bytømreren

Med en veletableret afdeling og ansættelse af en ny serviceleder, har afdelingen i Horsens nu kapaciteten og styrken til udvidelse af forretningsområder. Derfor vil Bytømreren fra Horsems-afdelingen nu varetage større erhvervskunder. 

Entreprenør- og servicevirksomheden, Bytømreren, blev i 2017 etableret på markedet i Horsens. Med ønsket om yderligere at styrke markedsposition, købte Bytømreren sidste år aktiemajoriteten i tømrer og snedkerfirmaet AJ Byggeservice A/S, der i over 40 år har eksisteret i Horsens.

Afdeling i Horsens består i dag af 30 ansatte, og afdelingen har med ansættelse af en ny serviceleder i Horsens nu kapaciteten og styrken til at varetage både service-, forsikring- og entrepriseopgaver – ligesom afdelingen i Aarhus, hvor Bytømreren har hovedkontor.

Forventninger til fremtiden i Horsens 

Bytømreren har store forventninger til fremtiden med serviceleder Christian Frederiksen bag roret i Horsens. Christian Frederiksen har mange års erfaring fra byggebranchen, som skal medvirke til at styrke kundeporteføljen og varetagelse af de større erhvervskunder fra Horsens afdelingen.

”Jeg har fulgt Bytømreren på sidelinjen igennem årene, og virksomheden seneste indtog i Horsens. Det er en virksomhed, som har gennemgået en imponerende vækst, og jeg er begejstret over, at jeg nu også er en del af teamet. På trods af Bytømrerens store medarbejderstab og voksende firmastørrelse, er det stadig en ydmyg virksomhed, der går meget op i at leve op til deres lokale navn”, Christian Frederiksen.  

Virksomheden består i dag af 180 medarbejdere fordelt over tre forretningsområder og på tre lokationer, hhv. Aarhus, Odder og Horsens. På det Aarhusianske marked har Bytømreren mere end 30 års erfaring. 

Stærkt samarbejde blandt veletablerede virksomheder

AJ Byggeservice blev i 1975 etableret i Horsens. Firmaet har således mange års erfaring indenfor snedker- og tømrerarbejde, hvor de løser mange nybygnings- og tilbygningsopgaver samt service- og vedligeholdelsesopgaver for boligforeninger og erhverv i Horsens-området.   

Mange års erfaring indenfor byggebranchen samt et stort netværk af samarbejdspartnere og kunder, har gjort at de to veletablerede virksomheder nu tilsammen kapaciteten og styrken til at varetage både service-, forsikring- og entrepriseopgaver fra deres fælles adresse på Vangevej i Horsens.