Foto: PR // AL-LIFT
Firmaet AL-LIFT, har overtaget produktionen af den populære vinduesløfter SCH 400 fra Schaumann Industry.
I forbindelse med overtagelsen skifter vinduesløfteren navn til Glassmover og bliver således lagt ind under den efterspurgte Mover-serie, som AL-LIFT producerer.
Schaumann, som er en dansk maskinproducent blev i 2007 overtaget af Michael Christoffersen, hvorefter de i 2014 startede produktionen af glasløftere. Glasløfterene blev en hurtig succes, hvilket ifølge Michael Christoffersen skyldes, at vakuumløfterne har stor fleksibilitet, høj kvalitet samt ikke mindst meget præcis positionering.
Om overtagelsen siger direktør i AL-LIFT, Allan Laursen:
”Vi stod for at skulle udvikle en lignende vinduesløfter, da Michael Christoffersen henvendte sig til os med muligheden for at overtage SCH 400. Efter at have testet vinduesløfteren grundigt igennem med vores konstruktører og teknikere, var vi ikke i tvivl om produktets kvalitet og gik derefter i forhandlinger om overtagelsen.
Flytningen bliver en glidende proces, da AL-LIFT på nuværende tidspunkt har meget høj aktivitet i produktionen. Vi ser derfor frem til samarbejdet med Schaumann Industry hen over 2020.”
SCH 400 vinduesløfteren, der nu hedder Glassmover er en lille, kraftfuld og fleksibel glasløfter, som kan transportere og montere vinduessektioner. Det er med Glassmover muligt for kun én mand at montere store vinduer og tunge emner op til 450kg. Vakuumløfteren kan desuden uden besvær montere i rum med lille arbejdsradius eller på steder, som har snævre adgangsforhold.
”Selvom overtagelsen er ganske ny, har vi allerede modtaget mange gode tilbagemeldinger fra flere af vores kunder, som kan se store muligheder i at investere i Glassmover” slutter Allan Laursen.