Foto: Gefion Group
Gefion Group har pr. 1. april 2020 ansat advokat Jacob Kruse Rasmussen som ny chefjurist. Jacob Kruse Rasmussen kommer til Aberdeen Standard Investments, hvor han de seneste syv år har spillet en væsentlig rolle i Aberdeens danske investeringer på ejendomsmarkedet, som chefjurist. Derudover har Jacob Kruse Rasmussen en baggrund som advokat og har bl.a. arbejdet 5 år hos Kromann Reumert.
CEO i Gefion Group, Thomas Færch, udtaler:
“Vi føler os super heldige over at have fået en kapacitet som Jacob om bord. Rollen som chefjurist i Gefion er ekstremt central og alsidig, og generelt spiller vores juridiske afdeling en stor og integreret rolle i alt, hvad vi foretager os. Det ser jeg som en meget stor og måske lidt særegen styrke.”
Camilla Dalum har været chefjurist hos Gefion Group de sidste tre et halvt år og det er altså hende som Jacob Kruse Rasmussen erstatter. Camilla Dalum tiltræder samtidig en stilling som administrerende direktør i asset management selskabet, ROOF Management A/S, der ligeledes er en del af Gefion Group.