Foto: Byggeriet Innovest Skjern, der i 2018 blev certificeret med DGNB Guld.

Bæredygtigt byggeri og målet om DGNB-certificeringer stiller høje krav gennem hele beslutningskæden. Store dele af arbejdet starter hos leverandøren, som skal byde tidligt ind med omfattende rådgivning og dokumentation. Hos vinduesproducenten Velfac har man netop opdateret dokumentationspakkerne til projektmarkedet, så du som rådgiver hurtigt kan downloade og få overblik over samtlige produktserier.

Certificeringsordningen DGNB, som administreres af Green Building Council Denmark, kan næste år fejre 10-års jubilæum. I løbet af de seneste mange år har en lang række byggeprojekter herhjemme fået det anerkendte, grønne stempel – og potentialet for flere er støt stigende.

For at sikre en gennemsigtig og gnidningsfri proces – hvilket i sidste ende kan føre til en certificering – er det vigtigt, at leverandørerne er proaktive og byder tidligt ind med den rette dokumentation. Det forstår man vigtigheden af hos vinduesproducenten Velfac, som siden 2016 har arbejdet med DGNB-dokumentation:

I 2016 startede vi med at DGNB-dokumentere vores originalvindue Velfac 200 Energy med målet om at gøre det nemt for rådgiveren. At opnå en DGNB-certificering for et byggeri kan være en sej affære, og som leverandør har vi naturligvis et ansvar for at lette processen“, fortæller John Asmussen, der er projektsalgsdirektør i Velfac.

Siden da har vi løbende arbejdet med at klargøre DGNB-dokumentation på andre af vores produktserier. Og da Green Building Council Denmarks DGNB-manual blev opdateret i november 2020 med øgede krav om dokumentation og et opdateret pointsystem, begyndte vi at opdatere vores dokumentation yderligere med ét mål for øje: At lette projekteringen allerede i designfasen af byggeprojektet. På den måde giver vi rådgiverne mulighed for at optimere antallet af DGNB-point“, der gives for det specifikke valg af vinduer.

Få DGNB-point med alle produktserier fra Velfac
I ethvert byggeprojekt spiller vinduerne en stor rolle, da de er afgørende for en facades samlede udtryk. Vinduer fra Velfac kan have indflydelse på mere end 60 % af de point, der kan opnås ved en DGNB-certificering. Derfor er det vigtigt, at den samlede dokumentation for vinduesløsninger er tilstrækkelig og lettilgængelig:

Med den opdaterede dokumentation er vi i stand til at dække ikke bare én produktserie, men alle vores produktserier. Det skaber værdi for rådgivere og projekterende, da mange byggeprojekter ofte indeholder en kombination af vores produkter. Desuden rådgiver vi om maksimering af det antal point, som rådgiverne kan hente på vinduerne. Her kommer min kollega og DGNB-konsulent Pierre Marie på banen“, fortæller John Asmussen og fortsætter:

Derudover har vi klargjort DGNB-dokumentationspakker i form af zip-filer til download. De indeholder samtlige af de relevante certifikater og produktdokumentationer pr. produktserie. Vi håber på den måde, at materialet er så brugervenligt og lettilgængeligt som overhovedet muligt“.

Ekstern rådgivningshjælp letter processen

For at imødekomme de opdaterede DGNB-kriterier og kunne udarbejde den rette dokumentation for de relevante vinduesløsninger, har Velfac allieret sig med Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S.

Og også hos ingeniørvirksomheden hersker der stor begejstring over DGNB-opgraderingerne hos en leverandør:

Som DGNB-auditor er det værdifuldt, at Velfac har samlet den relevante dokumentation til en DGNB-certificering. Det er især prisværdigt, at flere af informationerne foreligger som standard i forbindelse med tilbudsafgivning og ordrebekræftelsen. På den måde sikres det, at DGNB-auditoren og entreprenøren sparer tid i forbindelse med certificeringsprocessen“, lyder det afsluttende fra Hanne Tine Ring Hansen, som er bæredygtighedsingeniør og DGNB-ekspert hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S.