Claus Møgelvang er pr. 1. januar 2021 ansat som key account manager hos den tekniske servicepartner Intego. Claus bliver ansvarlig for Integos Service Management-ydelser og får ansættelsesadresse hos Integos afdeling i Aarhus, men han kommer til at arbejde tæt med virksomhedens øvrige lokationer.

Claus er uddannet elektriker og har suppleret med uddannelse i projektledelse og forandringsledelse. Han har mange års solid erfaring med implementering, udvikling, salg og drift af den tekniske bygningsmasse ved storkunder. Han har tidligere været ansat hos ISS.

Med ansættelsen af Claus ønsker Intego at sikre den fortsatte udvikling af konceptet Industri Service Management (ISM), hvor Intego overtager hele eller dele af virksomheders tekniske afdelinger for at give kunden et konkurrencemæssigt forspring til fremtiden.

Privat bor Claus i Hadsten.