Two builders or engineers in their hardhats standing discussing paperwork and making notes outdoors on a building site

Indhold:
Vi oplever, at der er et stigende behov for færdigheder inden for dette felt i forbindelse med kravsspecifikation, projektering, opførelse, aflevering og drift af byggerier i Danmark.

På dette kursus får du trin-for-trin gennemgang af alle aktiviteter og dokumenter i Commissioning-processen til bygninger. Du får indblik i commissioning aktiviteter i alle byggeriets faser helt fra aftaler og kontrakter med alle interessenter til et år inde i driftsfasen. På kurset vil du deltage i at stille Commissioning-krav, planlægge, granske, teste og dokumentere. Kurset giver dig dermed praktisk kendskab til alle elementerne i Commissioning-processen. Kurset er opbygget i to moduler hver af to dages varighed.

På kurset vil man opnå indsigt i:

  • Hvad det indebærer for bæredygtighed og bygningsværdi, at byggeriet gennemgår Commissioning-processen til bygninger i henhold til Dansk Standard DS 3090.
  • Hvorledes du indtræder i rollen som leder eller specialist i Commissioning-processen.
  • Hvad bygherrens fordele og investering indebærer samt bygherrens egen rolle i Commissioning-processen.
  • Hvad driftsherren skal være opmærksom på i bygherrens Commissioning-proces, samt hvad driften selv skal yde for at få varigt udbytte commissioning-processen.
  • Hvad de projekterendes rolle er i Commissioning-processen, hvad der skal tilføjes i deres aftaler for at det lykkes, både for bygherren, for de projekterende selv og alle andre interessenter.
  • Hvad entreprenører og leverandører skal byde ind med som professionelle deltagere i bygherrens Commissioning-proces, hvad der skal stå i deres aftaler for sikre, at bygherren får sine krav opfyldt, og de udførende selv afleverer gnidningsfrit og minimerer garantiudkald.

Målgruppe:
Kursus for bygherrer, Facility Managers, projekterende og konsulenter

Underviser:

Underviserne på kurset er erfarne Commissioning-specialister, der giver stribevis af tips og tricks til praktisk gennemførelse af Commissioning-processen.

Ole Teisen, Chief Consultant, Commissioning, Facilities Management, Project Management, SWECO
Christian Hansen, Bygningsautomatik og Commissioning, Orbicon

Tid:                   Modul A: 8. – 9. september 2020 fra kl. 08.30 – 16.30
Modul B: 5. – 6. oktober 2020 fra kl. 08.30 – 16.30

Sted:                 Hotel Vejlefjord, Sanatorievej 26, 7140 Stouby

Aktivitetsnr.:  K 20023
Tilmelding:      www.danvak.dk/om/cx-vjl2020

Tid:                   Modul A: 15. – 16. september 2020 fra kl. 08.30 – 16.30
Modul B: 20. – 21. oktober 2020 fra kl. 08.30 – 16.30

Sted:                 Tivoli Hotel, Arni Magnussons Gade 2, 1577 København V

Aktivitetsnr.:  K 20035
Tilmelding:      www.danvak.dk/om/cx-kbh2020