Pressemeddelelse

Lemvigh-Müller samler det eksterne salg og centrale kompetencer i EL-segmentet for at styrke salgsledelsen og samarbejdet på tværs.

Thomas Cittrup Andersen er netop tiltrådt som ny Segmentdirektør for EL i Lemvigh-Müller. Thomas kommer fra rollen som salgschef for EL i Vestdanmark i Lemvigh-Müller og har derfor et solidt kendskab til både markedet og kunderne.

Med udnævnelsen samler Lemvigh-Müller det eksterne salg i EL-segmentet under Thomas Cittrup Andersen. Målet er at styrke salgsledelsen og skabe endnu bedre samarbejde på tværs af organisationen.

Samtidig samles også kompetencecentrene Kommunikation og Sikring, Belysning samt salget af industrielle batterier under Thomas’ ledelse.

“Thomas kender både forretningen og hverdagen tæt på kunderne. Med den nye organisering får vi et endnu stærkere afsæt for at accelerere EL-segmentets udvikling,” siger Mikkel Lohmann Davidsen, VP for Installation i Lemvigh-Müller.