Foto: Frovin

Der er stor efterspørgsel på individuelle vinduesløsninger. Sådan lyder erfaringerne fra Frovin, som derfor nu i endnu højere grad satser på de ekstraordinære håndværksmæssige kompetencer, hvilket skal gøre dem mere konkurrencedygtige i fremtiden.

Vinduesproducenten Frovin oplever en stigende efterspørgsel på skræddersyede dør- og vinduesløsninger. De producerer koblede vinduer og døre til ældre og bevaringsværdige bygninger, og de vil nu satse endnu mere på specialdesignede produkter:

Det er nemlig væsentligt mere attraktivt for en bygherre at kunne samle både de klassiske koblede vinduer og døre samt specialløsninger hos én leverandør, da det dels forsimpler processen og dels skaber en flot ensartethed i produkterne, der bliver leveret,” forklarer Frovin Vinduer & Døres salgschef, Claus Hastrup.

Af den grund har Frovin valgt at opprioritere de skræddersyede løsninger yderligere. De har blandt andet ansat en træskærer, som kan lave de unikke detaljer på vinduer og døre.

Bevarer den danske arkitektur
Frovin leverer ofte løsninger til større boligforeninger i landets største byer. Mange af deres boliger er nemlig opført helt tilbage i 1800-tallet, hvor man byggede med koblede vinduer og døre. For at matche det oprindelige har Frovin specialiseret sig i det samme håndværksmæssige udtryk som dengang, men med nutidens funktionaliteter, og her skal specialafdelingen i høj grad være med til at understøtte dette:  

“Vi ser ofte, at de store boligforeninger har en form for særkende, der er med til at gøre bygningen helt speciel. Det kan eksempelvis være et stort ovalt vindue, en flot port eller et vindue med mosaik. Og for at vinde en renoveringsopgave er det derfor en kæmpe fordel for os, at vi, i stedet for at kunne byde ind på 95 procent af opgaven, faktisk kan tilbyde boligforeningen eller en anden kunde hele pakken,” slutter Claus Haastrup.