I de danske byggemarkeder, har træ for alvor slået rod, hvor især thermobehandlet ABODO-træ er i fremgang. ABODO er knastfrit, fyrretræ fra New Zealand, hvor det kommer fra bæredygtig plantageskovdrift, og efterspørgslen er til at tage og føle på. Træproducenten Frøslev oplever det på nært hold, hvor de i første halvår af 2020 har haft en tredobling af omsætningen på produktet siden lanceringen i 2019.

Frøslev ABODO er et 100 procent bæredygtigt produkt, der har højeste holdbarhedsklasse og er kemikaliefrit.

Vi kan se, at det er et produkt, der virkelig tiltaler folk: I første halvår af 2020 har vi haft en tredobling af omsætningen på produktet sammenlignet med det i forvejen høje salg, vi havde på det i 2019 fra lanceringen i uge 40. Og vi har en klar forventning om at opnå samme omsætning i sidste halvår i 2020“, fortæller salgschef hos Frøslev Træ, Morten Bak.

Han fortsætter:

Det har selvfølgelig også en kæmpe betydning, at træet har et helt specielt udseende med en smuk årestruktur. Frøslev ABODO er i princippet knastfrit og egner sig derfor rigtig godt som både facade og terrasse. Træet har en varm og brunlig farvenuance, der er mørkere end almindeligt varmebehandlet træ. Man kan enten lade det patinere naturligt eller give det en løbende overfladebehandling med en farvepigmenteret træbeskyttelse, der bevarer den oprindelige, æstetiske overfladenuance“.

Vikingemetode lever i bedste velgående
ABODO som er thermobehandlet træ, er en del af Frøslevs Heatwood-serie, der foruden ABODO inkluderer ask, thermowood, fyr og gran. Den store efterspørgsel stopper ikke ved ABODO.

Vi oplever en rigtig stor efterspørgsel på Heatwood, som forhandles via tømmerhandelen i de danske byggemarkeder. Og dén efterspørgsel kan ses på vores omsætning af Heatwood, som er fordoblet fra 2018 og 2019. Og som tingene ser ud nu, forventer vi en yderligere fordobling her i løbet af 2020. Det er virkelig et produkt, der er kommet for at blive“, fortæller Morten Bak og afslutter:

Den store efterspørgsel skyldes ikke mindst den særlige behandlingsmetode, hvor træet varmes helt op til 230 grader. Det sikrer et ekstremt formstabilt og modstandsdygtigt produkt, og det kan vi takke vikingerne for. Metoden stammer nemlig helt tilbage fra vikingetiden, hvor man behandlede træ med ild og vand. Og der er ingen grund til, at dén metode går i glemmebogen, når den resulterer i et så robust og samtidig rigtig flot produkt“.

Tidligere artikelDansk landbrugsselskab flytter domicil
Næste artikelNiveaufri adgang sikres af ny 2-fløjet skydedør