Foto: Troldtekt A/S

De originale akustiklofter fra Troldtekt A/S runder i år 85 år på markedet. Råvarerne er stadig træ og cement fra den danske natur, men med fordoblet fabrikskapacitet og en prisbelønnet designserie byder Troldtekt nu velkommen til ”nye tider”. Deres designserie kan opleves på BYGGERI-messen i Fredericia.

Varme farver, lange linjer fræset i overfladen og mønstre, som giver rummet karakter. Når byggeriets fagfolk besøger Troldtekts stand på BYGGERI-messen, så vil de opleve et bredt udvalg af nye designmuligheder. I år har den originale, danske træbetonplade nemligværet på markedet i 85 år. Og med lanceringen af ti nye design er det nu muligt at kombinere de akustiske fordele med en række karakterfulde udtryk.

“Serien af designløsninger er et nyt kapitel i vores historie. Vi begyndte med industriplader og har i de senere år udviklet akustikløsninger til moderne arkitektur. Nu har vi taget vores løsninger til næste niveau og lanceret en hel designserie, som vi producerer industrielt – med moderne teknologi og til konkurrencedygtige priser”, siger Peer Leth, adm. direktør hos Troldtekt A/S.

Nyt design med samme fordele

De nye designløsninger følger den samme grundopskrift som siden 1935: Dansk rødgran og cement fra Aalborg Portland. De karakterfulde udtryk opstår, når pladerne bearbejdes med blandt andet CNC-teknologi.

“Med designløsningerne bevarer vi pladens originale styrker, som vi har udviklet gennem 85 år: Danske naturmaterialer, god akustik, et sundt indeklima og dokumentation for bæredygtighed, som kommer til udtryk med certificeret træ og vores Cradle to Cradle-certifikat”, siger Peer Leth.

En af de mest populære designvarianter er Troldtekt® line, som har langsgående spor i overfladen. Resultatet er et visuelt roligt loft med lange linjer uden synlige samlinger mellem pladerne. Også Troldtekt® contrast med elegante trælister har fået en god modtagelse, blandt andet med en finaleplads ved Danish Design Award 2019. Hele designserien modtog sidste år de to tyske designpriser, German Design Award og ICONIC Awards.  

Dobbelt op giver hurtig levering

Foruden de nye produkter har Troldtekt også introduceret kortere leveringstider til kunderne efter åbningen af en nybygget fabrikslinje.

“Vi har fordoblet vores kapacitet. Det betyder, at vi nu har max to ugers leveringstid på en række af vores mest populære produkter”, siger Peer Leth og fortsætter:

“Vi har designet en topmoderne produktionslinje, hvor robotteknologi gør os mere effektive til gavn for både kunderne og miljøet På den nye linje gør vi alting smartere, og vi kan hurtigere omstille, når vi for eksempel producerer de nye designløsninger.”

Nyhederne kan opleves på BYGGERI

Kombinationen af de originale fordele og nye tider er i fokus, når Troldtekt åbner deres stand A-0326 på BYGGERI-messen. Her kan de besøgende opleve et udvalg af de nye designløsninger i forskellige farver – og blive inspireret til dialogen med deres egne kunder. Det er også muligt at sikre sig det helt nye inspirationsmagasin med en perlerække af danske boliger, som har forskellige varianter af Troldtekt som en del af deres indretning.