Foto // Junget
Design Møbler DK moderniserer produktionen med deres sjette Biesse maskine
Design Møbler i Gredstedbro har investeret i ny en Biesse Rover B ft 2231, som er et topmoderne bearbejdningscenter. Den nye maskine er nu fuld installeret og klar til at løse virksomheden mange opgaver indenfor CNC pladebearbejdning.
Dette er langt fra den første Biesse maskine, som Design Møbler har købt igennem tiden, faktisk er det blevet til ikke færre 6 maskiner. Virksomheden fik deres første Biesse CNC maskine i 1997. En 4 år gammel maskine, som til fulde levede op til forventningerne og dermed banede vejen for de næste maskinkøb.
Svend Erik Damm, Indehaver og leder af Design Møbler
forklarer det således
– Ved at have maskiner af det samme fabrikat er jeg mere tryg i mit valg. Efter
at have arbejdet med Biesse Rover maskiner i mere end 20 år, kender jeg dem og
ved, at de står for kvalitet, funktionalitet og holdbarhed. Derudover har vi et
fint samarbejde med Junget og Michael Hald er kommet i virksomheden i mange år
– først som tekniker og i dag som sælger.
-Den gensidige tillid og forretningsforståelse vægter vi højt. Den nye maskine er således leveret med en række kundetilpassede løsninger, som vi i fællesskab er fundet frem til, fortæller Svend Erik, uden han dog vil komme nærmere ind på konfigurationen af CNC-maskinen.
Design Møbler er nemlig i gang med en større moderniseringsproces for at effektivisere produktionen og den nye CNC maskine skal styrke virksomhedens konkurrenceevne og differentiere Design Møbler fra konkurrenterne.
Fakta om Design Møbler:
Design Møbler har til huse i Gredstedbro og producerer i dag møbler og inventarløsninger f.eks. borde og unika vinreoler i et eksklusivt design. Derudover produceres der byggeartikler til støjdæmpning, og firmaet beskæftiger i alt 10 medarbejdere.