Foto: Calum // Oasen i Aalborg
Lejeboligerne Oasen, som består af grønne områder og masser af fritids- og fællesfaciliteter, er Aalborgs mest eftertragtede, mener DEAS.
I Aalborg har Oasen løftet standarden for lejelejligheder. En moderne kvalitetslejlighed med egen altan eller terrasse, og herudover eventuelt egen kolonihave, er blot nogle af de ting, som I Aalborg gør lejelejlighederne til de mest attraktive lige nu. Det vurderer udlejningschef hos DEAS, Maivi Herup.
Fitness og spa
Nogle af stedet indlysende fordele er Oasens mange grønne kolonihaver, hvor beboerne kan dyrke egne grøntsager samt søen, hvor beboerne går ture. Herudover er der selskabslokaler, som gæster kan overnatte i, eget værksted og to dele el-biler. Man er desuden i øjeblikket ved at etablere lokaler til fitness, wellness og spa, der i løbet af foråret bliver klar.
“De mange faciliteter betyder, at beboerne vil kunne få dækket de fleste hverdagsbehov, som bl.a. motion, i Oasen. Og så vil det helt naturligt skabe deltagelse, fællesskab, glæde og tryghed mellem beboerne. Ligesom i villakvarterer hvor naboer kender hinanden. Oasen kombinerer kvalitet i boligen, servicerede løsninger og livskvalitet hos beboerne. Det har vi ikke set før i samme udstrækning. Det gør stedet meget attraktivt”, siger Maivi Herup, udlejningschef hos DEAS.
I 2019 blive Oasens 92 oprindelige lejemål udlejet på blot få måneder. Byggeriets anden etape på 128 lejemål gik i gang i efteråret, og de kommende beboere ventes at flytte ind i sommeren 2021. Der bliver i alt tale om 16.000 kvm boliger, hvoraf lejlighederne er på 49-117 kvm.
Påvirker området positivt
Bag Oasen står CALUM, hvor adm. direktør, Jakob Axel Nielsen, fortæller at interessen for boligerne har givet masser af stof til eftertanke.
– Kombinationen af bæredygtighed, høj kvalitet i arkitektur og materialer, grønne, rekreative udearealer og muligheden for at indgå i sociale fællesskaber har bare været utrolig populært. Det løfter og beriger området. I vores kommende projekter vil vi overveje, om vi her kan anvende tilsvarende løsninger, siger Jakob Axel Nielsen.