250 L-elementer, mere end 600 meter, er leveret til safaripark på Lolland, hvor elefanter og aber har fået opgraderet deres faciliteter. Det har været seks ugers intens montage, som nu kan afsluttes.

De mange L-elementer er leveret til den store safaripark på Lolland, som huser mere end 70 forskellige dyrearter. L-elementerne har nu forbedret faciliteterne hos både elefanter og aber, således livskvaliteten for dyrene øges og oplevelsen for parkens gæster optimeres. Det er med L-elementerne nu muligt at komme endnu tættere på dyrene, og derved får de besøgende en endnu mere autentisk og intens oplevelse. De nye L-elementer har gjort det muligt at overnatte i parken – helt tæt på aberne.

L-elementerne indgår som en effektiv og naturlig løsning, som falder godt i ét med det øvrige landskab i safariparken.

I alt har Give Elementer leveret omkring 650 meter L-elementer. I et tæt samarbejde med både montør og entreprenør, har Give Elementer leveret L-elementerne over en periode på seks uger.

”Dette projekt viser tydeligt, hvor alsidig anvendelsen er af L-elementer er. Dyreparker er ikke ligefrem det normale segment i vores kundeportefølje, men elementerne passer jo perfekt til formålet”, lyder det fra Give Elementer.

Tidligere artikelQ-Construction i stærk vækst
Næste artikelNy OKNygaard-afdeling er Tæt på 100 procent elektrisk