Foto: Pexels.com

DM i Skills afholdes lige om lidt i Bella Center, hvor et helt hold på ca. 300 unge fra erhvervsuddannelserne skal dyste om at blive Danmarks bedste indenfor deres fag. Næstved Flisecenter er hovedsponsor for flisemurerne og ser frem til at heppe fra sidelinjen, når de unge går i kamp.

Når konkurrencerne starter den 16.-18. januar i Bella Center i København følger Næstved Flisecenter tæt med. Flisecentret støtter ivrigt op om ikke bare selve arrangementet men især de talentfulde flisemurer, som flisecentret er hovedsponsor for. 

Næstved Flisecenter er et af Danmarks ældste og mest velrenommerede flisecentre. Derfor er det af naturlig interesse for flisecentret at støtte op om DM i Skills 2020 som hovedsponsor. Flisecentret vil være med til at motivere til de stærke håndværksmæssige traditioner i faget og opmuntre de unge til at gå ind i branchen med en lyst til at opretholde høje standarder og hele tiden udfordre og forbedre faget.

Høj faglighed og stor kompetence

Ronnie Nielsen, der er projektchef i Næstved Flisecenter, har besøgt flisemurernes træningslejr i EUC Nord i Hjørring, og han er begejstret for det, han ser:

”Vi har at gøre med en række enormt dygtige unge mennesker, og det er tydeligt, at de kan deres fag og kender det godt. Det er dejligt at se, hvordan så mange kompetent unge har lyst til at dygtiggøre sig indenfor faget og udforske det,” siger han og fortsætter:

”Vi ser frem et par spændende dage her den 16.-18. januar i Bella Center, hvor vi er med hele vejen i processen. Vi glæder os til at se dem alle i aktion og støtte op om dem. Vi er vældig glade for at have sponsoratet på flisemurerne, fordi det er enormt vigtigt at støtte op om den faglige fremtid i Danmark.”

Vinderne fra DM i Skills tager til EuroSkills i Graz i Østrig den 16.-20. september for at dyste mod andre unge fra hele Europa. Her er Næstved Flisecenter også med, da de også er sponsor til dette arrangement. Flisecentret er lige nu i gang med at arrangere en tur til Graz for et udvalg af murermestre, så de kan følge den danske deltagelse tæt. 

Finalisterne er:

1. Kenny Bech Bruun fra Rybners i Esbjerg. Han kommer fra Årre og står i lære hos Axel Poulsen A/S

2. Alexander Bo Liedecke fra EUC Sjælland. Han er fra Næstved og står i lære hos Børge Jakobsen og Søn A/S.

3. Thomas Hoe Lorentzen, der er i lære hos G.C. Petersen Murermester ApS. Thomas er fra Dragør og går i skole ved NEXT – UDDANNELSE København.

4. Tobias Bøggild fra EUC NORD. Han kommer fra Hjørring og står i lære hos Murerfirma Nicolaj Nielsen ApS.

5. Carlo Sigfred Agerskov fra Aarhus Tech og bor i Ry. Carlo står i lære hos Brdr. Thybo A/S.

6. Victor Christian Bundgaard Jensen, der kommer fra TechCollage og bor i Dronninglund, og så står han i lære hos Mt Højgaard A/S.  

Tidligere artikelLean Construction DK og Boligfonden Kuben vil have mere lean i byggebranchen
Næste artikelNy bestyrelse skal rykke ekspansive CJ A/S yderligere