Foto: PR // Søren Brogaard Jensen, Trackunit
Igennem de seneste tre år har teknologivirksomhed Trackunit fra nordjylland gennemgået en massiv transformation. I dag er omrking 500.000 maskiner koblet op på deres teknologi, som skal sørge for at digitalisere den mest analoge industri i verden – nemlig byggeriet.
For få år siden satte var det de færreste der kunne udpege en digital frontløber, som kunne sætte retning på digitaliseringen af byggeriet. Og de færreste ville nok have peget på produktionsvirksomheden Trackunit, der holder tilbage i Pandrup lidt udenfor Aalborg.
Trackunit er ikke desto mindre på små tre år gået fra at være en nationalt orienteret produktionsvirksomhed i Danmark med godt 100 ansatte til en digital frontløber med mere end 200 medarbejdere. I dag er Trackunit nået langt ud over landets grænser, og har næsten en halv million maskiner der nu er koblet op på virksomhedens teknologi. En teknologi som giver mulighed for at indsamle og analysere driftsdata med store effektiviseringer til følge.
”Vi er glade og stolte over den vækst, vi har oplevet de seneste år. Når vi snart runder 500.000 maskiner, der er koblet op på vores teknologi, ser vi det som et klart tegn på, at vi har ramt en nerve i markedet. Vores teknologi skaber en kontaktflade mellem alle interessenter i byggeriet – fra maskinproducenten til operatøren på byggepladsen – og gør det muligt at effektivisere arbejdsgangene i byggeriet. Vi har kun skrabet overfladen, så vi forventer, at væksten vil fortsætte, da markedet vil gennemgå en betydelig udvikling de kommende år, siger Søren Brogaard Jensen, kommerciel direktør i Trackunit.
Strategisk kursændring sikrede vækst
Trackunits vækstrejse har sin begyndelse i november 2016, hvor virksomheden netop skiftede hænder. De to nye ejere, Gro Capital og Goldman Sachs, havde taget plads med en anselig pose penge og en ambition om forandring. Det var en strategisk kursændring, som skulle sætte alle sejl ind på software og de mulighederne som lå i at digitalisere byggeriet, der ifølge McKinsey er den mindst digitaliserede sektor i verden. Sammen med Trackunits strategiske rådgivervirksomhed, Plateau, var dagsordenen at komme til enighed om, hvem og hvad Trackunit skulle være i fremtiden.
“Det var afgørende at bygge videre på kulturen og arbejde med respekt for det, vi kom fra. Men det var også vigtigt, at hele ledergruppen forstod vigtigheden af, at vi fik skabt et helt nyt fundament, hvis vi skulle lykkes,” siger Brogaard Jensen og fortsætter:
”Ved at gå strategisk til værks fik vi sammen med Plateau redefineret hele organisationens selvopfattelse og tændt gnisten, der i dag danner rammen for den startup-kultur, vi har skabt, og det mindset, der fik vendt vores tilgang til markedet fra reaktionær til aktivt udfordrende. Med en række guiding principles i centrum, fik vi skabt et kompas for hele vores organisatoriske transformation, der spænder over position i markedet, kultur samt pakketering og markedsføring af produkter og services.”
På den anden side af transformationen fra produktionsvirksomhed til software-udbyder er Trackunit i dag en anerkendt “thought leader” og retningsgivende for digitaliseringen af byggeriet. Men transformationen fortsætter, og det må vi ifølge Brogaard Jensen vænne os til.
“Vi går et årti i møde, hvor det eneste vi kan vide os sikre på er, at vi som virksomheder må være mere bevægelige og tilpasningsdygtige end nogensinde før. Vores produktportefølje ændrer sig løbende, og allerede i dag ser den anderledes ud end for to år siden. Sådan er det, og sådan skal det være i en tid, hvor markedets forventninger ændrer sig i takt med, at de teknologiske muligheder øges med stigende hastighed hver eneste dag. Men én ting er sikkert: Vores kultur og mindset står fast. Det er dét fundament, der gør det muligt, at navigere i en verden, hvor stort set alt andet vil ændre sig med tiden,” afslutter Brogaard Jensen.