Foto: Pexels
Dansk Betonstandard tillader nu, at der må bruges kalkfiller i produktionen af beton, og det er gode nyheder for klimaet.
Som noget nyt tillader Dansk Betonstandard, at man må bruge kalk i produktionen af beton, og det er godt for klimaet. Det skriver bygtek.dk.
Direktør i Dankalk, Jens Søndergaard, fortæller:
“Beton spiller en nøglerolle i næsten alle byggerier, der bliver opført i dag, og ønsket om at bygge så miljøvenligt som muligt er større end nogensinde. At kalkfiller er blevet tilladt som en del af den danske betonstandard er en god nyhed og et vigtigt skridt på vejen.”
Dansk Standard udarbejder betonstandarden i Danmark. I september udkom en ny version af de danske regler for produktion af beton, og her er det som noget nyt tilladt at tilsætte kalkfiller. Det giver blandt andet mulighed for at optimere betonegenskaberne, forbedre cementens flydeegenskaber og reducerer miljøpåvirkningen.
“Vi har fået Teknologisk Institut til at lave tests, som viser, at kalkfiller kan forbedre de tekniske egenskaber i beton, når det tilsættes. Den danske undergrund rummer store mængder af kalk i en ensartet, god kvalitet. Det skal vi udnytte til at gøre dansk byggeri endnu grønnere i fremtiden,” siger Jens Søndergaard.
Dankalk
Dankalk ejes af DLG og schweiziske Omya, som er et af verdens største kalkselskaber. Omya har stor efarting med at anvende kalkfiller i beton, og det er denne erfaring, Dankalk vil bygge videre på.
Dankalk har brudt kalk i Danmark i over 100 år, og på Dankalks kalkbrud i Aggersund tørres årligt 125.000 tons råkalk til kalkprodukter til industribrug. Her omdannes overskudsvarmen fra produktionen til fjernvarme, som kan dække det årlige varmeforbrug i ca. 700 husstande.