Foto: PR 

HPH Totalbyg A/S, der med overtagelsen af Dansk Halbyggeri er blevet Danmarks største halbygger, har placeret ordrer hos Give Steel på 500 tons stål til 16 kommende halprojekter.

HPH Totalbyg har nu placeret 16 ordrer hos Give Steels fabrik i Brande. Ordreporteføljen fra de 16 projekter er stålkonstruktioner og stålspær til industri og erhvervsbyggeri til bilhuse, lagerhaller med og uden tilhørende kontorbygning, forsamlingshuse og byggeri til dagligvarehandel.

”Selvom Give Steel i dag også er meget kendte for komplekse stålkonstruktioner, er det standardkonstruktionerne, der har været vores afsæt for, hvor vi er i dag som international virksomhed. Stålkonstruktioner til erhvervsbyggerier som disse udgør derfor også fortsat en vigtig del af vores ordreportefølje i Nordeuropa. Især i lande som Tyskland, står vi stærkt på konstruktionsoptimering af standardkonstruktioner i efterspørgslen på kosteffektive stålspær til erhvervsbyggeri,” siger Teil Bechmann, salgsdirektør i Give Steel. 

Stålkonstruktionerne fra Give Steel skal leveres til HPH Totalbygs projekter i uge 11-26.  

Tidligere artikelBilligere og lovpligtigt med eftersyn af varmepumpen
Næste artikelRekordhøjt afkast for AP Ejendomme i 2019