Illustration: Skanska
Skanska har taget det første spadestik til Nest45, som er et kombineret hotel og kontorprojekt på 14.300 m2 i Ørestad. Hotellet er udlejet til de hollandske Borealis Hotel Group, som vil drive det under mærket Ibis Styles.
Bygningerne skyder op i Ørestad. Den nyeste på stammen er et kombineret hotel- og kontorprojekt på 24.000 m2.
Hotel med 186 værelser og stort kontorkompleks
Hotellet bliver 6.000 m2 og skal have 186 værelser til business segmentet og skal indeholde en restaurant, bar og lobby. Hotellet får den fordel, at det kommer til at ligge tæt på Bella Centeret og Københavns centrum:
“Vi er rigtig glade for at etablere vores første hotel i København. Vi kan tilbyde vores gæster et hotel med en uovertruffen placering overfor konferencefaciliteterne i Bella Centeret, en metrolinje uden for døren med 7 minutters direkte adgang til hjertet af København, og en offentlig parkeringskælder for dem der kommer med bil,” siger Lodewijk van der Meulen, medstifter af Borealis Hotel Group.
Nest45 er den sidste af to faser af et kontor- og hotelkompleks på i alt 24.000 m2, hvor første fase er fuldt udlejet til SWECO Danmark. Byggeriet bliver DGNB guld certificeret, og det samlede byggeri forventes afsluttet i begyndelsen af 2022.
Skanska har yderligere ca. 16.000 m2 kontordomicil BLVD.31 under udvikling i Ørestad City.
Fakta:
Samlet projekt: 24.000 m2 kontor & hotel.
Samlet parkering: ca. 340 pladser
Arkitekt: HNAP A/S
Entreprenør: KPC
Certificering: DGNB Guld
Byggeperiode: november 2019 – marts 2022