Foto: Enemærke & Petersen
Enemærke & Petersen foretager stikprøvekontroller af underentreprenørers ansatte på byggepladser, for derved at sætte yderligere fokus på social dumping.
Fremadrettet vil entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen bruge endnu flere kræfter på at mindske social dumping på byggepladser. Enemærke & Petersen har siden august 2018 har udført adskillige stikprøver for at sikre, at underentreprenører giver gode arbejdsforhold samt den rette løn, til sine medarbejdere.
– Det er positivt, at politikerne med finansloven har øget fokus på social dumpning, men vi er også som branche nødt til at tage initiativ og skabe ordnede forhold for alle. Det gør vi i Enemærke & Petersen ved at rådgive og stille krav til vores underentreprenører, samtidig med at vi foretager vores egne stikprøver på byggepladserne, siger Lars Jess Hansen, der er forretningsområdedirektør i Enemærke & Petersen.
Den uafhængige inspektionsvirksomhed Bureau Veritas hjælper Enemærke & Petersen med at udføre stikprøveinterview af underentreprenørernes håndværkere. Bureau Veritas gennemgår i undersøgelserne bl.a. ansættelseskontrakter og lønsedler.
Få alvorlige forsømmelser i en kompleks hverdag
Indtil videre har stikprøverne kun vist en række uregelmæssigheder blandt enkelte underentreprenører, hvilket kun har betydet at indsatsen mod social dumping er blevet vigtigere:
– Som oftest har uregelmæssighederne være forårsaget af, at det har taget tid at fremskaffe dokumentationen, og der, hvor der har været mangler, har det mest handlet om uvidenhed. Vi har i nogle enkelte tilfælde måtte skride ind overfor mere alvorlige forsømmelser, siger Lars Jess Hansen og fortsætter:
– De uregelmæssigheder vi har stødt på, giver os endnu mere motivation til at fortsætte indsatsen.
Stor kompleksitet og gode intentioner
Enemærke & Petersen mener indtil videre, at projektet er en succes, men samtidig er det også et godt eksempel på at det at undersøge arbejdsforhold i byggebranchen er udfordrende:
– Projektet viser, at vores underentreprenører overordnet set har orden i deres medarbejderkontrakter og overholder de sociale aftaler, vi har lavet med dem. Det havde vi nu også forventet, siger Lars Jess Hansen.
Enemærke & Petersen er derfor også tilfredse med de foreløbige resultater i stikprøveprojektet. Projektet har blotlagt et komplekst landskab, som man fremadrettet skal blive endnu bedre til at navigere i påpeges der.
– På enkelte af vores store byggepladser kan vi have mange underentreprenører, selvom vi selv har mange håndværkere ansat. Der er derfor rigtig mange mennesker, der i perioder har deres gang på byggepladsen, men ikke er ansat direkte hos os. Samtidig har vi altid omkring 50 større eller mindre byggepladser i gang, så der er nok at holde øje med, siger Lars Jess Hansen.
Lars Jess Hansen understreger samtidig, at kampagnen er blevet mødt med stor velvilje hos Enemærke & Petersens samarbejdspartnere.