Foto: pexels.com
Ejerlejlighedsmarkedet ligger højt, også selvom salgspriserne for første gange i mange år oplevede et fald sidste år.
Ifølge boligsitet Boliga.dk er det særligt i Nordhavn skal man finde den helt store pengepung frem, da er i denne nybyggede bydel, at ejerlejlighederne sidste år blev handlet til de absolut højeste priser.
Boliga.dk har opgjort de gennemsnitlige kontante salgspriser på alle solgte ejerlejligheder i København fordelt på år og postdistrikter, som viste at der sidste år i gennemsnit skulle 5,8 millioner DKK til for at købe en lejlighed i den nye vandkantsbydel. Det er blot en 1 mio. DKK mere en det næstdyreste område, som viste sig at være København K.
Udvidet priskløft på boligmarkedet
Hvis man sammenligner ovennævnte med ejerlejligheder i Brønshøj koster en gennemsnitlig lejlighed næsten 4. mio. DKK mindr. Lejligheder i dette område blev nemlig i snit handlet til lige over 2. mio. DKK i 2019.
“Det har været en klar tendens, at de dyreste boligområder er steget mest i pris, og det har udvidet priskløften på boligmarkedet – ikke bare på tværs af land og by, men også inden for byområderne”, siger Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark, til boliga.dk.
Prisfald på de dyreste
På trods af de stadig høje priser oplevede også de dyre områder i hovedstaden nogle af de største fald i salgspriserne. Nordhavn er i den forbindelse i front med et fald på op tæt på 12% i 2019 i forhold til året før.
Men også i København K, Vesterbro, Valby, Nordvest, Frederiksberg og Frederiksberg C er ejerlejlighederne blevet købt til lavere priser end tidligere.
“Der er grænser for, hvor stort prisspændet kan blive indenfor et bestemt geografisk område på boligmarkedet og så har finansiel regulering betydet, at det er blevet sværere for nogle boligkøbere at være med. Derfor er flere blevet mindre kræsne i boligjagten og søger mod områder, hvor kvadratpriserne er lavere, og man får mere bolig for pengene”, siger Christian Hilligsøe Heinig til Boliga.dk.
Med de faldende priser adskillige steder i hovedstaden, kunne man sagtens blive fristet til at købe, inden de stiger igen. Men her lyder rådet fra Christian Hilligsøe Heining, at man skal slå koldt vand i blodet og købe efter sit langsigtede behov.
Realkredit Danmark forventer beherskede prisstigninger på det københavnske ejerlejlighedsmarked i 2020.