Foto: Der er tradition for stort besøg til ScanMek-messerne, og var det blev ingen undtagelse, da Scantruck fik dusinet fuldt med ScanMek i 2020-udgaven.
I traditionen tro fordelte messen sig over to dage, og nøjagtig som mange gange tidligere var det hovedsagelig på førstedagen med færreste gæster, der blev skrevet klart flest slutsedler.
”I alt solgte vi 48 maskiner på de to dage. Det er et rigtig fint antal, men erfaringen viser, at vi efterfølgende kommer til at levere mange flere maskiner. Mange kommer jo på ScanMek for at kigge og få en første snak med vores sælgere og måske aftale en demonstration. Så oven på to travle messe-dage får vi nu først rigtig travlt med at følge op og regne tilbud ud”, fortæller salgschef Claus Bjerregaard hos Scantruck.
Der var rift om de røde
Sværvægterne hos McCloskey stemplede også ind med et ”Solgt”-skilt, hvorefter det blev noteret at der blev givet håndslag på maskiner af stort set samtlige import-mærker. Hos hovedmærkerne Komatsu og Manitou toppede en ny 20 tons WA380-8 gummihjulslæsser og en MRT2550 rotations-teleskoplæsser. Og samlet set var der rift om de røde Manitou-maskiner. Men selv om der kun var tale om en prototype, blev der skrevet slutsedler på to styk af maskinen til levering, når den officielt indgår i produktprogrammet.
Fremtiden for entreprenørbranchen
ScanMek havde et særligt hjørne for Smart Construction, hvor specialister forklarede om den fremtid for entreprenørbranchen, som Komatsu allerede har taget hul på. Deres intelligente Komatsu-maskiner med integreret maskinstyring og muligheden for totalstyring af bygge- og anlægspladser viste sig – ikke uventet – at være varme emner for mange entreprenører på messen.
”Bortset fra det rigtig fine maskinsalg, var den helt store oplevelse på ScanMek 2020 den positive stemning. Vi kunne markere 10 års jubilæet som importør og forhandler af Komatsu med en messe totalt blottet for krisesnak og bekymrede miner, men derimod med masser af optimisme”, siger salgschef Claus Bjerregaard.