Foto: Anmeld Håndværker og 3byggetilbud.dk indgår strategisk samarbejde. Til venstre står adm. direktør hos 3byggetilbud.dk Martin Borgstrøm, i midten Mads Teissøe direktør hos Anmeld Håndværker og til højre Peter Birkelund, der også er direktør hos Anmeld Håndværker.

Nu er det tid til at de gamle fordomme om dovne håndværkere, som altid kommer for sent, glemmer at slå toiletbrættet ned efter sig og sjusker med de afsluttende detaljer – én gang for alle manes til jorden. Det er den fælles mission for 3byggetilbud.dk og Anmeld Håndværker som netop har indgået et strategisk samarbejde, og dermed vil sammen slå et vigtigt slag for, at de danske håndværkere er garant for kvalitetshåndværk.

Og det er langt fra kun en mavefornemmelse denne konstatering baserer sig på – det bakkes nemlig op af de “tørre tal”.

50% færre dårlige håndværkeranmeldelser
Anmeld Håndværker har alle landets håndværkervirksomheder registreret på deres portal. Tilbage i 2016 var omkring 3,49% af de anmeldelser, som virksomheden modtog på håndværkerfirmaerne med negativ mund. Det tal faldt en smule i 2017 og 2018, men er her 2019 for alvor faldet til kun 1,2% for dårlige anmeldelser.

 “Over de seneste 3 år har håndværkerene fokuseret på udelukkende at levere gode kundeoplevelser. Og det har båret frugt i 2019. 98% af alle byggesager i 2019, der er anmeldt på Anmeld Håndværker er nemlig endt godt,” siger Peter Birkelund medstifter og direktør hos Anmeld Håndværker.

Det er et billede, som 3byggetilbud.dk, Danmarks største formidler af byggeopgaver, bestemt kan nikke genkendende til.

“Vores håndværkere vinder historisk mange af de bygge- og renoveringsopgaver de byder på, og bygherrerne er glade for det arbejde, de udfører på sagerne. Det ved vi, da vi får et hav af positive tilbagemeldinger, når vi følger op på kundeoplevelsen,” siger administrerende direktør i 3byggetilbud.dk Martin Borgstrøm.

På deres platform har bygherrerne i gennemsnit vurderet håndværkerne med 4,4 stjerner ud af 5 i 2019. Det er et bedømmelsesmodul, som samler deres egne anmeldelser med anmeldelser fra Anmeld Håndværker, Google, Facebook og Trustpilot med til at afsløre. 

Flere unge takker nej til håndværkerbranchen
Det er de færreste faggruppe, som møder de samme fordomme, som håndværkerbranchen gør. Og løgnen om dovne håndværkere har ikke kun konsekvenser for arbejderne i branchen, men det kaster også en sort skygge over de unge, som ønsker at uddanne sig til håndværkere.

”Jeg er overbevist om, at mange unge vælger håndværkerbranchen fra grundet det omdømme og de fordomme, som branchen møder. Og det er kritisk. Vi har brug for at flere uddanner sig som håndværkere,” siger Mads Teissøe, der er den anden medstifter af Anmeld Håndværker.

Tidligere artikelKUMA fandt en fleksibel løsning til at håndtere tunge elementer
Næste artikelTo erfarne profiler inden for byggeri etablerer ny virksomhed i Aarhus