Foto: PR // Modulbyggeri fra Adapteo
Bygherrerne har fået øjnene op for modulbyggeriet, som er med til at bidrage til den bæredygtige dagsorden med deres hurtigere bygge- og montagetid, lettere transport og ikke mindst store genanvendelighed. Udviklingen opleves ikke kun hos Bygherreforeningen, men også hos koncernen Adapteo Group.
Adapteo Group udlejer og sælger midlertidige moduler og pavilloner, hvilket særligt de offentlige bygherrer har stor interesse for. Og i denne tid med voksende efterspørgsel på bæredygtige produkter og byggemetoder, så er det danske modulbyggeri i fremgang. Flere og flere bygherrer efterspørger nemlig præfab-byggeformen, som både minimerer byggetiden, letter transport såvel som montage og åbner for kontinuerlig genanvendelse i nye byggeprojekter.
Efterspørgslen er stor fra offentlige bygherrer
Adapteo Group kan nikke genkendende til udviklingen og oplever den på første hånd, som en af Nordens største koncerner inden for udlejning af midlertidige moduler og pavilloner.
“Over de sidste ti år har vi på det danske marked set en stærkt tiltagende interesse for modulbyggeri. Jeg er ikke i tvivl om hvorfor. Det imødekommer et stigende behov i samfundet for bæredygtige byggeløsninger. Modulerne kan nemlig genanvendes kontinuerligt i nye projekter og bidrager dermed til en cirkulær økonomi”, fortæller Mads Blom, adm. direktør i Adapteo Danmark.
Mads understreger, at den stigende efterspørgsel særligt viser sig fra de offentlige bygherrer, og at skoler, institutioner, kontorer og beboelse er blandt de områder, som hastigt udvikler sig inden for udlejning og salg af modul- og pavillonbyggeri.
“Mange kommuner og regioner har fået øjnene op for, at modulløsninger på effektiv og miljørigtig vis kan opfylde akutte behov for skoler, institutioner, kontorer og beboelse. I stedet for at bruge mange millioner på fx at bygge en ny skole, som måske ikke er aktuel om ti år, når børnetallet igen er faldet, vælger flere og flere kommuner de midlertidige modulløsninger. Dermed er modulbyggeri ikke alene en bæredygtig, men også en økonomisk bedre løsning, som giver mulighed for at udnytte de gode væksttider uden at binde kapital i dyre bygninger.” udtaler Mads Blom.
PR // Mads Blom, adm. direktør i Adapteo Danmark.
Børsnotering vidner om sejrskurs for modulbyggeri
At modulbyggeri er en byggemetode med stor fremdrift, viser sig bl.a. ved at Adapteo Group sidste år blev børsnoteret i kølvandet på sin løsrivelse fra maskinudlejningsgiganten Cramo:
“I både Danmark og resten af Norden har Adapteo gennemgået en markant udvikling: Vi er gået fra at være en afdeling i Cramos organisation orienteret mod maskinudlejning til i dag at have 100 % fokus på produktion og levering af modul- og pavillonløsninger. I dag er vi børsnoteret og danner en uafhængig koncern adskilt fra Cramo. Det fortæller os med al tydelighed, at der er et kæmpe og ikke mindst stigende marked for genanvendeligt modulbyggeri – i Danmark såvel som i resten af Norden”, fortæller Mads Blom.
Afslutningsvis slår direktøren fast, at han ikke er i tvivl om, at markedet for modul- og pavillonbyggeri har bedre forudsætninger nu end nogensinde før:
“Modulbyggeri har mange fordele i forhold til hurtigere byggetid, større sikkerhed for kvalitet, minimering af fugt- og skimmelskader, lettere transport, montage og genanvendelighed. Det er alle vigtige elementer på vejen mod et bæredygtigt byggeri og mulighederne for at minimere CO2-udledningen. Her har vi stor tro på, at modulbyggeriet vil fortsætte sin sejrskurs herhjemme, hvor den grønne dagsorden er i vækst.” siger Mads Blom.