Foto: V2C // Torben Møller Pedersen
Den glade bornholmer og engagerede problemløser fylder i dag 60 år. Siden tømreruddannelsen på Bornholm tilbage i 1979, så har Torben været vidt omkring i byggeriets discipliner.
Har har en solid erfaring med 31 år som både bygherre og entreprenør inden for kontrahering, byggeledelse med fagtilsyn og afleveringsforretning. Heriblandt er der også flere års erfaring i arbejdsmiljøkoordinering og Time Planning, som indebærer tilbudsberegning af og tilsyn med jord- og anlægsarbejder, afvanding, beton og belægninger.
På grund af Torbens faglige dygtighed får han processer til at glide. Han lever i mere end én forstand op til et image som den glade bornholmer – og den engagerede problemløser.