Foto: STARK // Illustration af STARK trælast i Hørsholm

Tirsdag den 4. februar åbnede STARK deres nye trælast i Hørsholm. Særligt ved denne trælast er at den 5.500 kvm store butik er bygget efter DGNB-standarden og fuld af bæredygtige produkter og byggematerialer. Formålet med trælasten er at give både håndværkere såvel som STARK en fordel i denne tid, hvor interessen for bæredygtigt byggeri er stigende.

Bæredygtighed er ikke blot et modefænomen mere, men er i stigende grad blevet til et krav. Ikke mindst i byggeriet, hvor det er muligt at hente store miljøgevinster ved at bygge bæredygtigt.

For omkring tre år siden besluttede STARK at de ville være på forkant med den bæredygtige udvikling, som har ført til seneste skridt på rejsen i form af trælasten i Hørsholm. STARK slog her portene op for Danmarks første bæredygtige trælast, som er bygget til at blive DGNB-certificeret. Dermed er STARK Hørsholm kun opført i bæredygtige materialer, som har et miljø- og klimaaftryk der er mindre og tilbyder derudover både under og medarbejdere et sundt indeklima.

Inde i trælasten bugner hylderne med bæredygtige byggematerialer og produkter, som f.eks. savet træ certificeret under FSC og PEFC-ordningerne. Bæredygtigt træ er det mest klimavenlige byggemateriale, og ordningerne er med til at garanterer, at dette træ erstattes ved at plante nye træer. Ud over at være miljø- og klimavenligt, så er det ogås med til at sikre fremtidig forsyning af træ.

På den måde er vores nye trælast i Hørsholm indbegrebet af vores ønske om at gøre det nemmere for håndværkerne at bygge bæredygtigt. Det ser vi som en af vores fornemste opgaver”, siger Britta K. Stenholt, adm. direktør for STARK Danmark.

Stigende ønske om bæredygtigt byggeri
STARKs fokus på bæredygtighed er efter på håndværkernes egne ønsker. Virksomhedens seneste bæredygtighedsundersøgelse viser at 60% af kunderne ser bæredygtighed i byggeriet som en fordel, og hele 43% tænker bæredygtighed, når de køber materialer. Derudover mangler 65% mere viden om bæredygtige alternativer.

Det er her, at STARK kommer ind i billedet. Ikke mindst med den nye forretning i Hørsholm:
Holdet er på plads med 25 medarbejdere. En del er lokale, og alle er uddannet til at rådgive vores kunder om bæredygtigt byggeri. Tilsammen besidder vores medarbejdere en særdeles bred vifte af viden og kompetencer, som vi glæder os til at tilbyde kunderne”, siger Jonathan Bisgaard, direktør for STARK Hørsholm og fortsætter: 

Der er i dag et stigende ønske om bæredygtighed. Derfor kan timingen med at åbne Danmarks første bæredygtige trælast ikke være bedre. Det er fedt at være en del af bevægelsen mod større klimabevidsthed, for jeg er ikke i tvivl om, at det også giver STARK en fordel. Vi er simpelthen på forkant med udviklingen”.

Selve trælastens indretning er miljøvenlig, hvor alt inventar er fremstillet af bæredygtige materialer og alle lyskilder er lavenergi. Jonathan Bisgaard understreger dog, at STARK i Hørsholm også handler om mere end kun bæredygtighed. Her tænker han blandt andet på at forretningen får et garantisortiment på de 1.000 mest afhentede varer til professionelt byggeri.

Vi har et kæmpe vareudvalg i alle prisklasser. Det bliver bare særligt let at finde de bæredygtige produkter, som stadig flere kunder efterspørger i dag. F.eks. har alle hyldeforkanter elektroniske displays. De viser ikke kun prisen, men markerer også de bæredygtige produkter, så de er lette at finde.” fortæller han.