Foto: PR // Eftex ApS
Lewis Svalehaleplader fra Eftex ApS har i kombination med Eftex Trinlydsdæmpende materiale og beton netop fået tildelt den særlige TGA-Godkendelse – Teknisk Godkendelse til Anvendelse. Kombinationen dæmper lyd, hæmmer brand og har en fantastisk bæreevne, som kan bruges i alle boligens rum.
Dem som har boet i et etagebyggeri er bekendt med, at det kan være en udfordring at bo tæt på andre mennesker, da lyde fra deres liv kan forplante sig gennem etagerne. En ting er de generende lyde, en anden er brand, da flammer hurtigt kan sprede sig fra én etage til en anden, hvis uheldet er ude.
”Etageadskillelse handler både om sikkerhed og livskvalitet. Lydene fra naboerne skal dæmpes, samtidig med, at komforten skal være i top, så glassene i vitrineskabet ikke klirrer, når man går på gulvet,” siger Flemming Andersen, direktør i Eftex ApS.
Unik kombination
Eftex ApS fra Herning har valgt at specialisere sig i løsninger til etageadskillelse i beboelsesejendomme, private huse og erhvervsbygninger. Som en af de eneste leverandører på det danske marked tilbyder virksomheden nu en særlig løsning, som både kan tage højde for lyd, brand og statik. Det er virksomhedens Lewis Svalehaleplader i stål, som i kombination med beton og lyd- og/eller branddæmpende Lewis Trinlydsdæmpende Materiale, udgør modellen der kan løse det velkendte problem.
”Normalt skal entreprenøren eller bygherren selv udtænke en løsning, der tilgodeser alle behov, men vi har samlet alle tre behov i én anerkendt løsning,” siger Flemming Andersen.
Alle byggeregler overholdt
Model har netop fået den særlige Tekniske Godkendelse til Anvendelse, som er en garanti for, at kombinationen er i overensstemmelse med den danske byggelovgivning.
”Ved at vælge en løsning, der har en TGA-godkendelse, er bygherren sikker på, at alle byggeregler er godkendt. Det er en nem genvej til den optimale løsning,” understreger Flemming Andersen.
Virksomheden har i flere år haft Materiale og Konstruktionsgodkendelse (MK-Godkendelse).
”Godkendelserne er rettet mod badeværelse, som er det mest kritiske rum, når vi taler vandtæthed, lyd, brand og komfort, men løsningen kan anvendes i alle rum, hvor man ønsker sikring mod brand, lyd, og desuden får man en god komfort ved gang på gulvet,” siger Flemming Andersen.