Gulvgrossisten Scandinova A/S, der er ejet af Bygma Gruppen, har pr. 1. juli ansat 41-årige Jacob Storm som ny adm. direktør. Jacob Storm tiltræder fra en lignende stilling som Country Director for Danmark hos den globale Diversey-koncern, der er markedsledende inden for løsninger til blandt andet miljøvenlig bygningsrengøring, fødevareindustri, fødevaresikkerhed og desinfektion.

Scandinovas position skal udbygges
Hos Scandinova får Jacob til opgave at sikre den fortsatte udvikling af virksomheden, som dagligt leverer til professionelle gulvfirmaer over hele landet via sine grossistcentre i København, Odense, Aarhus og Aalborg.

For mig er det enormt spændende at komme til gulvbranchen, der er både dynamisk og præget af stor faglighed. Jeg ser frem til at stå i spidsen for en af branchens førende virksomheder og sammen med resten af holdet sikre en god udvikling i de kommende år“, fortæller han.

Jacob kommer med en meget solid forretnings- og ledelsesmæssig baggrund og masser af stærke resultater i bagagen. Samtidig er han som person engageret, inspirerende og god til at bygge relationer, så jeg er overbevist om, at han er den helt rette til at sikre udviklingen af Scandinova fremover“, siger adm. direktør i Bygma-gruppen Peter Hellerung Christiansen.

Skab værdi for kunderne
Jacob Storm er uddannet nationaløkonom (cand.polit.) fra Københavns Universitet i 2003 og har sidenhen gennemført en lang række videregående salgs- og ledelsesprogrammer på blandt andet Copenhagen Business School (CBS) og Probana.

Karrieren startede han som Financial Analyst hos Johnson Diversey i 2003 og har siden lært salgshåndværket og salgsledelse via stillinger som salgsanalyse- og support manager, salgsleder og altså senest som Country Director fra 2011 frem til nu.

Vi skal skabe værdi for kunderne, der hvor de er, og ikke kun sælge løsninger. Scandinova har her et rigtigt godt afsæt, som vi nu skal have styrket yderligere til gavn for kunderne, så de får nemmere ved at udvikle deres egen forretning“, slutter han.

Tidligere artikelNiveaufri adgang sikres af ny 2-fløjet skydedør
Næste artikelStor rådgivningsaftale om byggeri af den nye Storstrømsbro er tildelt Rambøll Danmark