Foto: DEAS

Det er ikke blot de fysiske rammer, der er blevet opdateret, når Amager Centret står færdig i 2020. Den samlede miljøpåvirkning fra Amager Centret vil blive reduceret, ved at inddrage ny teknologi i driften af ejendommen.

Amager Centret er omfattet af en større ombygning og i den forbindelse gennemføres en grundig energirenovering, for derved at finde potentielle optimeringer og besparelser. Der vil i forbindelse med renoveringen eksempelvis være en samlet energibesparelse på el og varme på 1.703.207 kwh/år. Derudover vil der ligeledes etableres et bedre indeklima til glæde for de 5 millioner kunder, der hvert år besøger centret.

“I forbindelsen med den store ombygning var det oplagt at fokusere på energirenovering i Amager Centret for at opnå mere effektiv drift og reducere miljøaftrykket. Resultatet vil få stor værdi for alle parter, herunder ejer, lejere samt besøgende” siger Árni Laksáfoss, teknisk direktør, Danske Shoppingcentre. 

Grønt liv
Der vil i midten af det nye center blive etableret en grøn gård med 365 m2 levende væg, der fungerer som en vertikal have der skaber stemning og hygge i et levende grønt univers. Målet er at gården vil blive Amagers nye samlingspunkt og indeholde spisesteder og spændende aktiviteter. 

“Vi glæder os meget til at introducere vores kunder til den nye grønne storbyoase. Den grønne væg er en smuk og praktisk løsning, der er et skridt på vejen til et sundere, grønnere og mere inspirerende bymiljø” siger Eva Handest, kommerciel direktør, Danske Shoppingcentre.

I forbindelse med ombygningen, vil der blive tilføjet 225 nye cykelparkeringspladser, heraf 84 overdækkede i p-huset samt to nyetablerede cykelnicher i Ålandsgade og Brysselgade. 

“Vi skal afspejle det bymiljø, vi befinder os midt i, og her er cyklen altså et foretrukne transportmiddel. Derfor etableres også plads til 10 ladcykler, så der også er mulighed for de helt store indkøb på cykel” afslutter Kim Jensen, center manager, Amager Centret.