Foto: ESS Nordic A/S
En ny spiller inden for designafløb og badeværelsesløsninger melder sig på banen i Norden. Easy Sanitary Solutions (ESS) vil indtage det danske VVS-marked og blive den førende leverandør til nordiske badeværelser.
ESS indtager det danske marked og være de førende leverandører til nordiske badeværelser, og det gør de blandt andet ved at ansætte den tidligere Unidrain topchef Peter Secher til at føre missionen ud i livet. Første skridt bliver at indtage det danske VVS-marked, hvor Unidrain sidder solidt i sadlen.
“Vi har i lang tid kigget efter en åbning til det nordiske marked. Med Peter Secher har vi fundet den perfekte person til at lede vores ekspansion i Norden. Peter er en visionær forretningsmand med et globalt perspektiv, som tilmed har været i branchen i mere end 25 år. Vi ser absolut frem til en spændende rejse på det nordiske marked,” lyder det fra Eric Keizers, ejer af ESS.
Forskellige afløbsløsninger
ESS har sine rødder i designafløbet med brandet Easy Drain. I de senere år har de udvidet sortimentet med en række produkter, der gør det muligt at løse en række tekniske og praktiske udfordringer med én samlet designløsning.
“ESS har givet et ellers meget konservativt marked et tvist med deres indbyggede og fleksible designs til badeværelset. Derudover tilbyder de afløbsløsninger i en række forskellige kategorier, så du både kan finde løsninger til luksusvillaen, ungdomsboligen og sportshallen i det samme brand,” siger Peter Secher.
Udover designafløb producerer ESS vådrumssikring, vægnicher og accessories for indbygning i moderne badeværelser. Firmaet fra Holland har gennem to årtier udbredt designafløb og badeværelsesløsninger til mere end 40 lande og har opnået en årlig kvantitet på 1,5 mio. enheder.