Foto: PR // Den nye Leguan 135 Neo er kompakt, let og terrængående. Perfekt til for eksempel boligforeninger og privat brug. 

Jøma Lift Teknik, den danske totalforhandler af liftmateriel, tager til marts på turné med deres nyeste model. Det er dermed muligt at opleve den banebrydende Leguan lift i aktion ved din virksomhed.

Den nyeste model er brugervenlig, let og kompakt, terrængående, hurtig med den nyeste teknologi inden for liftmateriel. Og i marts og april tager Jøma på en regulær tur rundt i Danmark, hvor alle interesserede virksomheder kan opleve en af markedets stærkeste bæltelifte i aktion.

Vi glæder os til at tage rundt i landet og demonstrere vores nyeste model. For med 135 Neo har Leguan overgået sig selv og sat nye standarder for kompakte terrængående personlifte”, siger Jørgen Martinsen, direktør i Jøma Lift Teknik. 

Tidligere har Jøma haft succes med at fremvise deres nye modeller for interesserede kunder, som dertil kan få liftene demonstreret på egen adresse. Det er også muligt at låne en lift i op til en uge, så man har mulighed for afprøve produktet i ro og mag.

Kan transporteres på en trailer
Den nye model, Leguan 135 Neo, er en videreudvikling af deres populære 135-model og er dertil endnu mere kompakt og let end den tidligere model. Egenvægt er på kun 1650 kg, hvilket betyder at den sagtens kan fragtes på en trailer. Dermed er den velegnet til håndværkere såvel som private. Og med sit omfang på kun 890 x 1940 millimeter kan maskinen let guides gennem næsten alle havelåger, hvor bælterne vil sørge for en fremragende offroad køreoplevelse.

Om det er træerne, der skal beskæres, tagrenderne som skal renses, vinduerne vaskes eller væggen der skal males, så klarer Leguan 135 Neo opgaven uden problemer. Og man behøver ikke være bange for, at den tager skade under terrænkørsel, da bunden og siderne er fri for slanger og kabler, der ellers kunne hænge fast”, siger Jørgen Martinsen.  

Høj kurvebelastning sammenlignet med andre modeller
En af de helt store problemstillinger i branchen er løst ved at forhøje kurvebelastningen til et maksimum på 250 kg, hvor de konkurrerende modeller typisk ligger på 200 kg. Dette gør det muligt for hele 2 personer med materiel at arbejde fra liften på samme tid. Hertil kan både lift og bælteundervogn styres nemt med kun ét enkelt joystick, mens automatiske opsætninger sætter liften i vater uden yderligere tilpasning. Liften vil holde den samme afstand mellem kurv og væg i op til 7 meters højde.

Den nye model er en af de mest brugervenlige lifte, vi har. Fleksibel og effektiv til alle professionelle brugere og så nem at betjene, at private og nybegyndere også kan bruge den”, fortæller Jørgen Martinsen.

Liften er udstyret med både en benzinmotor og en 230 volts-motor, som kan bruges afhængig af den situation den anvendes i. Som noget nyt kan begge motorer registrere når liften står stille, og går dermed i tomgang for igen automatisk at starte op, når den bruges igen. Modellen er dermed også mere miljøvenlig end tilsvarende modeller på markedet.