Dan Vejle, 28 år, Roslev, er den 1. juli tiltrådt som ny kunderådgiver i salgsafdelingen hos Outrup Vinduer & Døre i Nykøbing Mors. Dan er ansat på baggrund af øget aktivitet i virksomheden, og han bliver i sin stilling ansvarlig for at rådgive og servicere vinduesproducentens kunder i Midtjylland.
Dan er uddannet tømrer og har derfor rigtig gode forudsætninger for at yde kunderne en god rådgivning. Han har tidligere været ansat i produktionen og som kunderådgiver hos Outrup og er nu kommet tilbage i folden igen.