Foto: Mangor & Nagel // Renovering af Farum Midtpunkt, furesø Boligselskab administreret under KAB
Nu har Mangor & Nagel netop fået tildelt deres tredje rammeaftale i streg med boligorganisationerne i KAB-fællesskabet. I slutningen af sidste år og starten af 2020 har det været rammeaftaler for både nybyg og større renoveringer. Nu bliver det for mindre renoveringer.
”Jeg behøver næppe understrege, hvor stolte og glade vi er. Det her er historisk for Mangor & Nagel!”, fortæller segmentchef for det almene hos Mangor & Nagel, Lars Vind, begejstret og fortsætter ”Vi er så klar til at komme i gang, og glæder os til samarbejdet med alle parterne omkring projekterne.”
I midten af en anderledes tid
Det er på ingen måde en hemmelighed, at det er en speciel tid lige nu, hvor der er restriktioner på hvor meget og hvordan man må være i kontakt med hinanden. Det siger sig selv at det medfører ændringer i den måde man kommer til at udføre beboerinddragelsen i renoveringsprojekterne på. Men også det er der tænkt over, fortæller Lars:
”Beboerne er vores vigtigste bygherre, og derfor er det både en udfordring og meget anderledes, når vi i de kommende projekter, skal finde helt andre måder at inddrage og samarbejde med beboerne på. Det handler om at tænke ud af boksen – kan vi mødes i mindre grupper udenfor fx, eller tage nogle møder over telefon eller Skype, så gør vi det. Vi sørger desuden altid for at kommunikere på flere platforme (sociale medier, boligforeningens hjemmesider, opslagstavler osv.). Dette fortsætter naturligvis, og intensiveres yderligere – bl.a. med spørgeskemaer.”
Historie og hjerteblod
Mangor & Nagel har en årelang historie i det almene segment og tegnede eksempelvis i 1948 det prisbelønnede Frederikssundshus, som i dag stadig står som et eksempelprojekt for almene byggerier i Danmark.
”I Danmark har vi har vi en helt fantastisk tradition for at bygge almene boliger, og hos Mangor & Nagel har vi været med til at tegne kvalitetsboliger for alle – uanset indkomst og social status – gennem næsten hele vores historie. Og det forpligter!” forklarer Claus Smed Søndergaard, kreativ chef og partner i Mangor & Nagel, og uddyber ”For Mangor & Nagel er det almene segment vores historie blandet med hjerteblod. Det at bygge alment handler i høj grad om at bygge til alle – det handler ganske enkelt om livskvalitet og mennesker”.