Den nordjyske belysningsvirksomhed, LITE A/S, har efterhånden en del produktdesigns i bagagen, og det er altid kundernes og markedets behov, som danner grundlag for udviklingen. Netop derfor er det nye gadelysarmatur, NIGHTLITE, designet i et tidløst design, der passer ind i den nordiske stil – og samtidig er det udviklet med afsæt i bæredygtighed og Kommunernes arbejde med FN’s Verdensmål.

Design og montage

NIGHTLITE udmærker sig ved at kunne leveres med eller uden en flot lysende akryl-form, der omslutter hele armaturet i bunden, og derved giver armaturet et ekstra designelement i de mørke aften- og nattetimer.

Derudover er NIGHLITE udviklet med en utrolig enkelt monteringsmetode, der ikke ændrer formudtrykket af armaturet, hvad enten det er monteret på en lodret eller vandret mast. Armaturet passer derfor på en variation af mastetyper, og gør sig særligt godt på Ø89 master, hvor NIGHTLITE danner en flot glidende overgang til masten. Af samme grund gør armaturet sig også godt som dekorativ parkbelysning.

Bæredygtighed med NIGHTLITE

NIGHTLITE er et 100% modulopbygget gadelysarmatur, som gør det let at opgraderer i takt med den teknologiske udvikling. Modulopbygning er en primær ideologi ved alle LITE’s produktdesigns, for at gøre op med ”brug-og-smid-væk-kulturen”. Det støtter desuden op om virksomhedens CSR og Impact politik, samt FN’s Verdensmål for en mere bæredygtig verden.

Foruden modulopbygning er NIGHTLITE designet, så det let kan implementeres med diverse styringer og Smart City løsninger. Der kan bl.a. monteres Zhaga og Nema sokkel i top og bund af armaturet. Dette er for at understøtte ’Fremtidens By’ – hvor styringssystemer går hånd i hånd med byens brug.

Om designeren bag NIGHTLITE:

NIGHTLITE, er skabt gennem et tæt samarbejde mellem LITE A/S og Pilgaard Design Studio. NIGHTLITE er udviklet med ønsket om at skabe et nyt designklassisk gadelysarmatur, der let falder ind i omgivelserne. Designeren, Esben Pilgaard Jørgen (Pilgaard Design Studio) fortæller om skabelsen af NIGHTLITE: ”Når mit arbejde med innovative løsninger, opgraderingsmuligheder og bæredygtighed går op i en højere enhed, og designet samtidig sikrer god og enkel funktionalitet for montøren, så føler jeg at min beskæftigelse som designer har en berettigelse.”