Henrik Holm Jensen, 55 år, er pr. 1/10 indtrådt som projektansvarlig hos LITE A/S. Den Nordjyske virksomhed LITE har fokus på bæredygtig belysning, og ser en forsat stigende interesse for belysning som et bærende element ved både nybyggerier og under større renoveringer. Netop heraf er den nye stilling som projektansvarlig affødt. Henrik Holm Jensen er med sine mange års erfaring i el- og sikringsbranchen et stærkt match til LITE-teamet. Han har tidligere arbejdet som rådgiver, leder og projektansvarlig.

Henrik fortæller:

“Jeg ser meget frem til at komme i gang hos LITE, det at komme ind i en, for mig, ny verden med belysning og som leverandør. LITE er en superspændende virksomhed, meget innovation, højt til loftet og med nogle rigtigt fede produkter. Jeg håber samtid at kunne gøre brug af mit store netværk, til at skabe kundekontakter og relationer, samt vise LITE frem, og især at invitere kunder på besøg i det flotte showroom. Jeg brænder selv meget for innovation, udvikling, design og kundekontakt, og det at se projekter blive ført ud i livet.

Jeg er elektriker, så jeg ser bedst med fingrene, og kan være behjælpelig i designfasen, så lamperne bliver monterings-«elektriker»-venlige”. 

Blandt Henriks opgaver er bl.a. at besvare tekniske produktspørgsmål, være kundernes direkte sparringspartner gennem projekterne, og vigtigst af alt – at være med til at finde den rette belysningsløsning til de forskellige projekter.