Foto: Pexels.com
EjendomDanmark viser gennem en ny analyse, at coronakrisen kan påvirke ejendomsmarkedet markant, hvor der der kan være tale om tab i milliardklassen. Hvis det sker, så vil også byggeriet og den finansielle sektor blive ramt i næste led.
Både i Danmark og udlandet har coronakrisen kastet en mørk skygge over økonomien, hvor også ejendomsbranchen vil kunne blive hårdt ramt. En ny analyse fra fra erhvervsorganisationen EjendomDanmark viser nemlig dette. Det estimeres nemlig, at tabet for ejendomsbranchen kan løbe op på mellem 2 og 4 mia. kr. og dette på blot et år:
”Hvis krisen betyder, at mange butikker i sidste ende må dreje nøglen endegyldigt om, så rammer det også udlejerne, der står med et tomt lokale. Det tab bliver ikke dækket af hjælpepakker, og derfor vil det – særligt hvis det summer op – virkelig kunne mærkes i ejendomsbranchen. Desværre vil det ikke være isoleret, og det kan brede sig derfra,” siger adm. direktør Jannick Nytoft.
Der har altid været butikker, som flytter eller flytter, men der har også altid været nye klar til at overtage lokalerne. Men hvis ikke udlejerne kan genudleje lokale, vil tomgangen selvfølgelig stige.
Mindre byggeri
Fra ejendomsbranchen risikerer det at sprede sig på flere fronter. Herunder vil dels byggebranchen blive ramt, fordi ejendomsbranchen vil igangsætte færre projekter, og dels vil hele det finansielle system blive ramt, hvor ejendomme fx benyttes som pant ved udlån.
”Igangværende byggeprojekter bliver måske ikke stoppet, men det kan betyde, at der ikke er mulighed for at sætte nye projekter i søen. Ejendomsprojekter er store og ressourcekrævende. Fra konkret idé til lejerne kan flytte ind, går der som regel flere år, og det kræver både positive fremtidsudsigter og finansielle muligheder,” siger Jannick Nytoft.