Foto: Bert Leandersson
Danske AART er sammen med svenske Sweco ansvarlig for udviklingen af Kungälv Sygehus ved Göteborg. Et sygehus, som udvides med 30.000 kvadratmeter, desuden står den første af to nye sengebygninger nu færdig. Målet er at skabe et effektivt sygehus med et menneskeligt nærvær. Ensengsstuer med udsigt er derfor gennemgående for det nye sygehus, der også er skabt til at styrke personalets arbejdsflow.
Västra Götalandsregionen og Kungälv Sygehus lavede i 2013 en arkitektkonkurrence for en ny hovedindgang, to nye senge bygninger, en ny forbindelsesbygning samt en ombygning af allerede eksisterende bygninger. AART og Sweco vandt således konkurrencen med forslaget ’Congahella Care’ ud fra tanken om at skabe et sikkert og trygt behandlingsmiljø, der forbedre patienternes helbredelsesforløb og personalets arbejdsflow. En tanke, der er indfriet med den første af to nye sengebygninger allerede stående færdig. Den er designet til mindste detalje – blandt andet med træelementer og udsigt til grønne omgivelser for at kreere et beroligende miljø . Ud over sengebygningen er den nye forbindelsesbygning også taget i brug.
Skaber effekt – socialt og økonomisk
”Sammen med Sweco har vi arbejdet strategisk med at skabe et effektivt sygehus med menneskeligt nærvær for øje. Det har vi gjort med sigte på at bringe arkitekturen i spil som en katalysator til at styrke patienternes helbredelse og personalets arbejdsflow, så vi som rådgivere skaber størst mulig effekt for Kungälv Sygehus – både i forhold til sygehusets sociale og økonomiske bundlinje,” udtaler Anders Tyrrestrup, partner hos AART.
”Sammen med AART har vi haft ambitionen om at skabe et behandlingsmiljø, der kommunikerer, at der er en bevidsthed om både børn og voksnes behov, og at familien er i sikre hænder. Gennem projektet har vi arbejdet på en struktureret og kreativ måde, hvor fokus har været på at skabe et velfungerende miljø,” udtaler Pernilla Nordén, ansvarlig arkitekt hos Sweco.
Fuldskalamodel af sengestuer
Ved hjælp af en fuldskalamodel af en sengestue i processen har det muliggjort at AART og Sweco har kunne teste, evaluere og forbedre designet af sengestuerne. En væsentlig del af netop denne opgave har været at arbejde i mange forskellige skalaer, da designet kan effektivisere sygehusets mange funktioner. Én afdeling i sengebygningerne består af 28 sengestuer med i alt fire plejeteams, og hvor de fire teams mødes, er der skabt et centralt område med de vigtige funktioner. Udover sengestuerne er gangarealet udvidet for at skabe bedre wayfinding, understøtte arbejdsflowet og opdele afdelingen i mindre enheder.
Høje, bæredygtige ambitioner
Varme og omsorg kan ikke kun ses i sygehusets indre udtryk. Sygehusets ydre er skabt af præfabrikeret beton med mange detaljer i både udtryk og materialebearbejdning, hvor finpudset, formalet beton møder bølgende beton. Facaden er endvidere skabt, så den støtter op om sygehusets bæredygtige visioner med øje på at indfri kravene til ’Environmental Building Gold’ certificering.
Den nye sengebygning giver Kungälv Sygehus en helt ny karakter, der flirter med det eksisterende sygehus fra 1960’erne. Når den anden sengebygning er fuldt færdiggjort i slutningen af 2020, vil sygehuset rumme 280 nye ensengsstuer og en ny hovedindgang.
AART architects A/S er ligger i toppen i den danske branche, med 150 ansatte fordelt på kontorer i Aarhus, København og Oslo. Fra de forskellige landsdele rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som hovedelement. Lige nu er er virksomheden deltagende i udviklingen af mere end halvanden million kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, helt til Sveriges største gymnasium, Hedda Andersson gymnasiet i Lund, og sidst men ikke mindst Danmarks måske mest deleøkonomiske kontorbygning, Pakhusene i Aarhus.