Foto: AUBO // Sense Festival Køkken.
Fra 1. januar 2020 udvider AUBO deres populære Sense serie, så kunderne nu kan få et køkkendesign med flere valgmuligheder med Sense Festivals farver og kantdesigns.
AUBOs Sense serie opnåede succes, og derfor har den vestjyske køkkenproducent valgt at udvide sortimentet. Den nye køkkenserie, Sense Festival, lanceres 1. januar 2020 og består af fem matte overflader af kvalitet, som kan kombineres med otte kantdesigns.
Tekstur og nuancer
Sense serien er kendt for at kombinere minimalistiske linjer med en blød og mat overflade for et tidløst design. Med Sense Festivals nye moderne farvenuancer får ens køkken en stil, der aldrig går af mode.
“Sense er en overflade, som stadig er ret unik på det danske marked, hvor den supermatte overflade faktisk føles silkeblød at røre ved. Den oprindelige Sense Sort blev taget rigtig godt imod af kunderne og salget af Sense-serien har virkelig overrasket os positivt. Derfor virker det også helt naturligt for os at udvide Sense-sortimentet, så vi kan tilbyde designet til endnu flere kunder, i netop den farve de ønsker. Især har vi høje forventninger til de meget populære hvide og grå nuancer, men også den mere specielle Sense Rød, rammer ind i tidens trend”, forklarer produktudvikler hos AUBO, Bjarne Lihn.
Bjarne Lihn ser nemlig en klar tendens på markedet, der bevæger sig mod et mere vovet og farverigt udtryk i køkkendesign, selvom et hvidt køkken stadig er det mest populære valg.
“Den røde farve er et meget velovervejet valg, vi har gjort os til den udvidede serie, fordi vi ser, at det er en af de trends, der bevæger sig rigtig stærkt i køkkenbranchen lige nu. Folk er mere villige til at sætte farver på og give deres køkken ekstra personlighed. Når det er sagt, så er det med en stor margin stadig hvid, der sælger mest. Men vi vil jo gerne kunne tilbyde kunderne et stort udvalg, vise dem alle de muligheder de har og forhåbentlig inspirere dem – også selvom de fleste i sidste ende vælger sikkert”, lyder det fra Bjarne.
Kombinerbar og individuel
For at imødekomme den stigende efterspørgsel på individuelt tilpassede køkkener, bliver det med Sense Festival også muligt at kombinere de fem tidssvarende låge-farver, med otte forskellige kantdesigns, så kunderne kan skabe et unikt look til deres nye køkken.
Og det er netop denne kvalitet, som Bjarne Lihn ser som en af de største styrker ved det nye sortiment.
“Med Sense Festival kan man kombinere de forskellige låge-farver med 8 komplementære kantfarver. Det giver utrolig mange valgmuligheder, og vi kan matche præcis det, kunden efterspørger. Man kan faktisk tilpasse det næsten som man har lyst til, så man får en helt unik løsning efter ens egen stil og præferencer. Hvis kunderne for eksempel gerne vil have sorte greb på toppen, så kan man nu også få sorte kanter rundt om ens røde Sense Festival låge”, forklarer han.
Men det er ikke blot udseendet, som gør forventninger til Sense Festival høje. Overfladen på Sense Festival er nemlig også modstandsdygtig, let at rengøre og har anti-fingeraftryksegenskaber, som alle er kvaliteter, der er eftertragtet af AUBOs forbrugere.
Sense Festival
- Sense Festival fås i fem farver: Sort, Onyx, Arktis, Rød og Hvid
- Foruden disse fem farver til kantdesignet kan Sense Festival desuden fås med yderligere tre andre komplementære kantfarver: Yellowstone Eg, Gladstone Eg og Melinga Sort
- Sense Festival er, ligesom størstedelen af AUBOs køkkener, BREEAM-dokumenteret. BREEAM er verdens ældste og Europas mest udbredte miljømærkningsordning indenfor indeklima og bæredygtighed