Foto: Ajos a/s har lanceret en helt ny serie af pavilloner, som sætter nye standarder på en række områder.

Pavillonerne i det nye koncept er bl.a. blevet større og mere fleksible, hvilket forbedrer indretningsmulighederne.

Med den nylige opnåelse af Svanemærket til sine pavillonbyggerier har Ajos a/s sat en ny standard for sine moderne byggerier opført af pavillonmoduler. Nu lancerer udlejningsvirksomheden også en ny serie af pavilloner, som på en række punkter er blevet væsentligt forbedret – og som selvfølgelig alle lever op til nogle af de skrappeste krav til energiforbrug, indeklima, miljø og bæredygtighed.

For adm. direktør Ole Wamsler er det vigtigt, at Ajos fastholder sin solide position i markedet ved at gå forrest i forhold til at skabe midlertidige pavillonløsninger af meget høj kvalitet.

Vi investerer løbende i videreudvikling af vores løsninger, og de sidste to strategiske skud på stammen er dels vores nye pavillonmodel, og ikke mindst, at vi har opnået det eftertragtede Svanemærke i forbindelse med udviklingen den nye modulserie. Det styrker vores konkurrenceevne væsentligt, da vores kunder i stigende grad har fokus på bæredygtighed“, siger Ole Wamsler, adm. direktør i Ajos.

Vores eksisterende serie af pavilloner, som i forvejen er meget eftertragtede, fortsætter vi selvfølgelig også med at tilbyde. Men nu udvider vi med en ny serie, hvor længden er øget med lidt over en meter, så de nu måler ca. 4×11 meter. Samtidig øger vi loftshøjden i den nye serie til 2,70 meter. Den forøgede størrelse sker for at forbedre oplevelsen i lokalerne og imødekomme den efterspørgsel, som nogle af vores kunder har“, siger Carsten Bøgesø, afdelingschef for pavillonafdelingen i Ajos.

Samtidig betyder det nye format, at det er langt nemmere at flytte gangarealerne indenfor i fx større skoler og institutioner, hvor der ofte er krav om store undervisningslokaler. Her skulle brugerne tidligere anvende en udvendig svalegang for at komme fra et lokale til et andet.

Vi har rigtig mange leveringer af midlertidige kontorer, skolebygninger og børneinstitutioner fordelt over hele Danmark, og vi vil gerne skabe en forbedret oplevelse af at gå ind i en almindelig bygning, hvor man kan bevæge sig rundt mellem lokalerne uden at skulle udenfor. Vi har derudover ændret lidt på farver, vinduer og døre, så brugerne får en klar fornemmelse af den høje kvalitet som er standard i denne nye serie“, udtaler Carsten Bøgesø.

Det nye koncept byder som standard selvfølgelig også på indvendige trappesystemer samt indbygget elevator i op til 3 etager, hvilket gør anvendelsesmulighederne endnu større på selv de mindste arealer. Derudover har vi fået etableret en indvendig teknikskakt, så alle forsyninger nu ligger på den varme side af modulet og er utrolig let at servicere.

Når vi fx bygger skoler, vil mange af vores kunder gerne i højden, da vi derved begrænser det benyttede grundareal. Det giver bedre plads til børnenes lege- og opholdsarealer, som tit bliver ofret til fordel for en ny bygning. Når vi bygger i højden, er det samlede projekt også lidt billigere for kunderne, da anlægsarbejderne samtidig reduceres“, siger Carsten Bøgesø.

Vi har allerede de første skoleprojekter undervejs, hvor den nye serie af pavilloner er taget i brug, og vi derved øger vores store fokus på at skabe en bæredygtig skole – og her vil børnene, deres forældre og skolens personale få en ekstra god oplevelse. Det er flot og indbydende byggeri, hvor der er fokus på indeklimaet i form af fx vandbåren gulvvarme og støjreducerende materialer“, tilføjer Carsten Bøgesø.

Fremadrettet vil Ajos a/s tilbyde løsninger inden for begge pavillonsystemer, da systemerne udmærker sig på hver sin måde. Den afgørende forskel er, hvilken type bygning der ønskes opført.