Foto: V2C

Den forhenværende pensionerede entreprenør Henry Høitbjerg fylder 70 år, d. 15.05.20. I stedet for at lægge sig på divaen derhjemme arbejder han på fuldtid som advisor i V2C, med roller som bygherrerådgiver.

Godt nok er der lidt mere gråt hår på hovedet og bedre styrke i brillerne, til gengæld er baggagen fyldt med værdifuld erfaring og kvaliteter fra et langt arbejdsliv i byggebranchen.

I 2008 startede Henry som selvstændig konsulent, men da han ramte de 65, var det på tide at trække sig tilbage og lægge sig på divaen og nyde rododendronbusken i haven.

Fornøjelsen var kort, for det blev hurtigt kedeligt.

En bekendt sendte Henry i retning af V2C, hvor han til sin store overraskelse oplevede, at de mangeårige kompetencer indenfor projektledelse og økonomistyring fra entreprenør branchen var en eftertragtet vare.

Har vi alle med?

Det hele startede med en mureruddannelse og konstruktøruddannelsen.

Fra netværket som hundetræner førte Henry til entreprenørverdenen, gik der ikke længe, før han sad i en lederstilling. “Ledelse er at skabe resultater gennem andre – og det har hængt fast” udtaler Henry. Drivkræfterne ligger nemlig i, at lede processer og økonomi, og det gør han ved at arbejde med spændingsfeltet mellem mennesker.

“Det er de modstridende interesser og spændingsfelter mellem de mennesker der er involverede i projekterne, der får mig til at blive ved. For mig handler det om at forstå mennesketyperne og få dem til at spille sammen i et vidensnetværk. Om murstenen skal være rød eller grå, eller om røret skal placeres der – det er der nogle andre der ved noget om.”

“Jeg bliver ved så længe, jeg får lov til at lave noget med andre mennesker, og vi kan have det sjovt med nerve i – og så vil jeg også gerne bestemme, det påstår min kone i hvert fald.”

Tillykke til Henry.