Foto: Geniox Core
Geniox Core er et standard ventilationsaggregat med kort byggelængde og som er prækonfigureret. Mange af fordelene stammer fra de modulopbyggede Geniox ventilationsaggregater og ifølge Systemair er Geniox Core deres næste skridt i den nye generation af ventilationsaggregater.
At vælge et ventilationsaggregat er en velkendt udfordring, når man skal være sikker på, at der er plads til det i teknikrummet. Systemair tilbyder med deres nye ventilationsaggregat, Geniox Core, en løsning som har en kort byggelængde. Samtidig byder den på nye installationsmuligheder, når ventilationsaggregatet skal passes til et lille rum.
“Kort sagt har vi givet Geniox Core de vigtigste egenskaber fra Geniox. Men den fylder mindre, og vi har åbnet op for en række fleksible installationsmuligheder. Hvis kunden vælger standardkomponenter, kan vi endda sikre en kort leveringstid for en prækonfigureret Geniox Core”, fortæller salgsdirektør Bo Sterner.
Nye installationsmuligheder
For at der sikres en kort byggelængde med Geniox Core, er det muligt at montere spjæld, varme- og kølebatterier i ventilationskanalen. Det er med til at gøre det muligt at få plads til Geniox Core i selv et lille teknikrum. For udendørs opstilling kan alle komponenter monteres inde i ventilationsaggregatet. Det er dertil også muligt at montere varme- og kølebatterier inde i bygningen. Overordnet set betyder det at der kan være nemmere adgang for service, og varme- og kølebatterierne kan placeres så tæt ved vandforsyningen som muligt. Med det kan man spare rørføring på taget og reducere den medfølgende risiko for frostsprængninger.
“Vi har gjort vores bedste for at gøre Geniox Core så enkel som muligt for vores kunder. Den er nem at vælge i vores designprogram, SystemairCAD, nem at installere og nem at styre med vores automatik, Systemair Access”, siger Claus Pedersen.
“Vi har også gjort Geniox Core nem at håndtere på pladsen ved, at den typisk bliver leveret i to sektioner, dog tre sektioner hvis kunden har valgt modstrømsveksler eller varmepumpe. Hvis kunden vælger at få aggregatet på en konsol med truckhuller, bliver det blot endnu nemmere. Derfra er det blot at samle sektionerne, tilslutte kabler for elektriske komponenter, montere spjæld og varme- og kølebatterier og justere opsætningen på det medfølgende NaviPad betjeningspanel”, fortæller Claus Pedersen. ”Installatøren vil være hurtigt videre til den næste opgave”.
Lille enhed skaber store forventninger
Geniox Core bliver leveret med kammerventilatorer med EC-motorer, IE5, som er i den højeste klasse inden for energieffektivitet. Den fås med enten roterende veksler eller modstrømsveksler, og det er muligt at tilvælge en indbygget varmepumpe.
“Vi har valgt nogle af nøglekomponenterne fra Geniox til Geniox Core for at sikre en høj energieffektivitet”, siger Claus Pedersen. ”Geniox er det perfekte valg til store eller komplekse projekter. Geniox Core er derimod oplagt til mindre byggeprojekter som børnehaver, skoler, butikker eller mindre kontorbygninger. Vi glæder os meget til at se, hvordan markedet tager imod Geniox Core. Vi forventer, at vi kan levere de første aggregater om få uger”.